MB - ØMU-medlemskab i sigte?

Svensk økonomi - ØMU-medlemskab i sigte?

Debatten omkring svensk deltagelse i ØMU'en, og dermed på sigt i den fælles europæiske valuta, er blusset op efter, at den svenske statsminister, Göran Persson, før jul åbnede en dør på klem for, at svenskerne skal stemme om ØMU-medlemskab allerede i foråret 2003. Selvom folkeafstemningen finder sted på dette tidspunkt, vil der gå relativt lang tid, inden Sverige rent faktisk indgår i ØMU'en (jf. skemaet), og euroen ventes ikke at blive den anvendte valuta i Sverige før 2006.

I det kommende år vil der være en debat i Sverige, som i vidt omfang vil minde om optakten til euroafstemningen i Danmark i september 2000. På nuværende tidspunkt har ja-siden i Sverige et markant forspring med en tilslutning på 53,5%, hvorimod nej-siden udgør 26,9%. Efter at have fulgt gyseren i Danmark, hvor ja-siden i en lang periode havde et stort forspring, kan vi dog konstatere, at der langt fra er noget, der er sikkert. Det er kendetegnende, at i perioder - som nu - hvor den svenske krone er svag, er der en markant opbakning til euroen, da det tolkes i retning af, at Sverige er i vanskeligheder, fordi landet er uden for euroen. I perioder med en stærk svensk krone, argumenteres der omvendt for, at Sverige sagtens kan klare sig uden for fællesskabet.

I modsætning til Danmark er Sverige ikke med i ERM2-samarbejdet. I Danmark er der allerede fastlagt en paritetskurs over for euroen, og denne kurs må højst svinge med +/- 2,25%. Før Sverige kan blive fuldgyldigt medlem af euroen, skal landet deltage i ERM2 i to år, sandsynligvis med en bredere udsvingsgrænse. Allerede nu er der derfor stor opmærksomhed omkring hvilken paritetskurs, der vil blive gældende.

Vi forventer, at svenske kroner vil blive optaget i niveauet 8,30 til 8,70 i forhold til euroen, og markedsforventningerne til indgangskursen er 8,66. Kursen er p.t. 9,20. Sveriges nationalbank, Riksbanken, mener generelt, at den svenske krone er undervurderet, men Riksbanken har ikke offentliggjort et forventet niveau for paritetskursen. Fastsættelsen af kursen skal ske i forhandling med den europæiske centralbank, og i princippet har de enkelte medlemslande vetoret. Såfremt indtrædelsen sker til en lav kronekurs vil det give Sverige en konkurrencemæssig fordel, idet der kan tilbydes billigere varer. I relation til medlemslandene får dette dog kun reel betydning for Finland, som konkurrerer med Sverige i blandt andet papirindustrien. Vi vurderer, at de øvrige lande er forholdsvis afslappede i forbindelse med fastsættelsen af kursen.

Vi mener, at der er stor sandsynlighed for, at den svenske befolkning stemmer ja til ØMU'en. Problemstillingen er for nogle lettere at forholde sig til nu, hvor euroen findes i fysiske sedler og mønter. Som det var gældende herhjemme, er det vigtigt at få de skeptiske socialdemokratiske nej-sigere vendt til ja-sigere. Et skridt i den rigtige retning vil være at overbevise det svenske LO om euroens fortræffeligheder. LO er ikke afvisende, men betinger sig i øjeblikket, at der bliver oprettet økonomiske stødpuder i form af fonde, som kan sikre økonomien for arbejdstagerne i tilfælde af økonomisk vanskeligheder. Fondene skal erstatte muligheden for at foretage pengepolitiske indgreb for at stimulere væksten.

Vælger Sverige at indtræde i euroen, øger det sandsynligheden for, at den danske regering vil forsøge sig igen med en ny folkeafstemning - og sandsynligheden for et dansk ja, vil ligeledes forøges.