Medie: Apple flytter Mac Pro-produktion ud af USA til Kina

Udgivet den 28-06-2019  |  kl. 18:26  |  

Når Apple skal have produceret sine nye Mac Pro-computere, så vil det foregå i Kina og ikke som tidligere i USA. Det fortæller anonyme kilder med indblik i sagen til Wall Street Journal, skriver Bloomberg News.

Det er selskabet Quanta Computer, der skal stå for produktionen, som kommer til at foregå på en fabrik tæt på Shanghai.

Fabrikken er her tættere på andre Apple-leverandører i Asien, og selskabet kan derfor spare leveringsomkostninger, i forhold til hvis komponenterne blev leveret til USA, lyder det hos mediet.

Nyheden kommer, samtidig med at USA og Kina er involveret i en handelskonflikt, hvor den amerikanske regering har indført toldsatser på varer fra Kina til en værdi af flere milliarder dollar.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at indføre yderligere told, som ifølge Bloomberg News kan ramme Apple. De to landes præsidenter skal mødes ved det igangværende G20-topmøde i Japan natten til lørdag dansk tid.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
15:39:01

 
9,21%
 
15:39:01

 
4,50%
 
15:39:01

 
1,69%
 
15:39:01

 
1,02%
 
15:39:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder