Mulig styrkelse af videns- og kapitalgrundlag

Udgivet den 20-12-2018  |  kl. 11:31  |  

Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                 

     

Silkeborg, den 20. december 2018
Fondsbørsmeddelelse nr. 9 / 2018
  

Vedr.:            Mulig styrkelse af videns- og kapitalgrundlag.

Selskabets bestyrelse har dags dato besluttet at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for en styrkelse af videns- og kapitalgrundlaget i den helejede dattervirksomhed Silkeborg IF A/S, hvorfra koncernens fodboldaktiviteter aktuelt drives.  

Det er selskabets forventning, at resultatet af undersøgelsen vil være tilvejebragt indenfor en tidshorisont på 12-18 måneder.    

Baggrunden for beslutningen er, at selskabets ledelse ønsker at undersøge mulighederne for at tilvejebringe det nødvendige videns- og kapitalgrundlag, selskabet i dag vurderer, skal til for at tage det næste skridt mod fast etablering af topfodbold i Silkeborg, herunder at kunne agere mere hensigtsmæssigt på det internationale fodboldmarked, hvor efterspørgsel på unge talenter til stadighed er stærkt stigende.  

Det skal understreges, at der ikke aktuelt pågår forhandlinger, ligesom der ej heller tidligere har været konkrete drøftelser omkring et helt eller delvist frasalg af fodboldaktiviteten i dattervirksomheden Silkeborg IF A/S.  

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til undertegnede.  

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S
  

Henrik H. Lyhne                   Kent V. Madsen                  
Bestyrelsesformand              Adm. direktør

Vedhæftet fil

9. Mulig styrkelse af videns- og kapitalgrundlag (20181220)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder