Nationalbanken: Boligskatternes indretning er farlig

Udgivet den 12-06-2013  |  kl. 12:52  |  

Nationalbanken er langt fra begejstret for de mekanismer, der er indbygget i boligskatterne. Loftet over boligskatterne betyder, at ejendomsskatterne ikke følger med op, når boligpriserne stiger, eller med ned, når boligpriserne falder, og det er en farlig mekanisme, der har en uhensigtsmæssig indflydelse på økonomien, mener Nationalbanken.

Banken har set på udviklingen i boligbeskatningen som andel af boligpriserne og kan konstatere, at boligbeskatningen udgør en relativt mindre del af boligens værdi, når boligpriserne stiger, mens skatterne udgør stadigt mere af boligens værdi, når huspriserne falder.

- Hvor faldet frem til 2007 var med til at pumpe boligboblen op, så har den efterfølgende stigning været med til at trække husprisfaldet i langdrag. Det er en mekanisme, vi stadigvæk har og skal være opmærksom på. Den er ikke alene uhensigtsmæssig. Den er også farlig, sagde nationalbankdirektør Per Callesen onsdag på en pressekonference.

Han understregede, at banken ikke taler om boligskatternes størrelse, men deres indretning og mekanismer.

- Det farlige består i, at vi har sat en meget vigtig samfundsøkonomisk stabilisator ud af kraft. Vi ved, at der i en markedsøkonomi altid fra naturens side er udsving, og gør vi udsvingene stærkere, så er der risiko for, at økonomien overopheder, og i værste fald at det slår ud i den finansielle stabilitet, sagde Per Callesen.

Han pegede på, at det stærke danske realkreditsystem har medvirket til, at det ikke var tab på udlånene til husholdninger, der belastede den finansielle sektor under den seneste nedtur.

- Men den indirekte effekt har været meget betydelig, fordi vi fik blæst efterspørgselen og også BNP ud af takt med de underliggende forhold. Derfor blev det efterfølgende fald, så meget kraftigere. Og den afsmittende virkning fra, at realøkonomien er gået i stå, har selvfølgelig medvirket til, at de pengeinstitutter, der har foretaget udlån til risikable brancher, herunder til udlejningsejendomme og landbruget, har haft det sværere, mener Per Callesen.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét