Nationalbanken løfter vækstskøn og opfordrer til stram økonomisk politik

Udgivet den 20-09-2023  |  kl. 09:46  |  

Nationalbanken hæver skønnet for væksten i år og skruer en smule ned for forventningerne til inflationen. Et fortsat højt inflationspres kræver dog en stram økonomisk politik advarer Nationalbanken i sin nye prognose for danske økonomi.

- Vi er fortsat ikke i mål i forhold til at sikre en lav og stabil inflation i Danmark, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i forbindelse med rapporten.

Siden sommeren 2022 har Den Europæiske Centralbank hævet renterne markant for at bringe inflationen ned, og Nationalbanken har i forlængelse heraf også hævet sine renter.

- Vi mener, at højere renter vil føre til den dæmpning af aktiviteten, der skal til for at få inflationen ned. Men det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned, siger Christian Kettel Thomsen.

Nationalbanken venter i 2023 nu en vækst i det danske bruttonationalprodukt, BNP, på 1,7 pct., hvilket er en opjustering fra 0,9 pct. i bankens seneste prognose fra marts. Og i 2024 og 2025 ses nu en vækst begge år på 1,3 pct. mod et tidligere skøn på 1,2 pct. begge år.

Banken har også justeret på sine skøn for inflationen. Den ses i år falde til 3,8 pct. fra 8,5 pct. sidste år. I marts-prognosen var der skønnet en inflation på 4,0 pct.

I 2024 venter Nationalbanken et yderligere fald i inflationen til 3,0 pct. og til 2,6 pct. i 2025. Tidligere var der ventet en inflation på 3,6 pct. i 2024 og på 3,0 pct. i 2025.

Ses på kerneinflationen, hvor priser på energi og ikke-forarbejdede fødevarer ikke indgår, venter banken på 6,0 pct. i 2023, 3,5 pct. i 2024 og 3,0 pct. i 2025.

- Inflationen er kommet ned, især fordi energipriserne er faldet. Men Nationalbanken forventer fortsat en høj kerneinflation i de kommende år blandt andet som følge af høje lønstigninger. Der er derfor behov for en stram økonomisk politik, skriver Nationalbanken.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri
11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold