Neurosearch har to bud liggende - bestyrelsen anbefaler det laveste

Udgivet den 02-07-2018  |  kl. 16:29  |  
Arkiv: Foto

Den tomme børsskal Neurosearch har været ombejlet på det seneste, hvor både Nordic Transport Group (NTG) og ejendomsselskabet Gefion har lagt et bud på selskabet for at få en kort vej til børsen.

Men selv om Gefion har budt 4,50 kr. mod NTG's 4,45 kr., så anbefaler Neurosearch-bestyrelsen alligevel aktionærerne at tage det laveste af de to bud.

Det skyldes, at Neurosearch ser risiko for, at Gefions tilbud ikke bliver gennemført, da ejendomsselskabet har en række betingelser for at gennemføre købet - herunder at mindst 50 pct. af aktionærerne takker ja til at sælge.

- Risikoen for, at Gefions tilbud ikke bliver gennemført skal sammenholdes med, at gennemførelsen af NTG Holdings tilbud ikke er underlagt nogen form for betingelser, skriver Neurosearch-bestyrelsen i sin redegørelse.

Gefion bød i første omgang 4,00 kr. per aktie, hvorefter NTG kom på banen med et bud på 4,45 kr., inden at Gefion så forhøjede til 4,50 kr.

Neurosearch-aktien koster mandag 4,67 kr.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder