Newcap Holding A/S - Periodemeddelelse 1. kvartal 2020

Udgivet den 27-05-2020  |  kl. 10:07  |  

Selskabsmeddelelse nr. 4 / 2020

27. maj 2020

Newcap Holding A/S - Periodemeddelelse 1. kvartal 2020

NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 1. kvartal 2020.

Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.

Udviklingen i koncernens aktiviteter

Efter frasalget af koncernens svenske forretningsaktiviteter i 2019 er NewCap koncernens virksomhed primært håndtering af de indgåede earn out aftaler som en andel af de fremtidige indtægter af de afhændede aktiviteter, primært af de afledte indtægter fra kapital under forvaltning.

Udvikling i tilgodehavende earn out fra salg af virksomheder

De finansielle markeder, både lokalt i Sverige og globalt, er siden marts 2020 ramt af betydelige kursfald som følge af spredning af Corona virus, herunder også fald i valutakursen SEK/DKK. Den indgåede earn out aftale om andel af afledte indtægter fra kapital under forvaltning påvirkes af markedsændringer i den bagvedliggende kapital under forvaltning.

Det er endnu forbundet med betydelig usikkerhed, hvordan dette vil udvikle sig, herunder hvordan de finansielle markeder vil udvikle sig på kort og lang sigt og virkning af igangsatte og mulige fremtidige finans- og pengepolitiske tiltag, samt i hvilket omfang det kan indvirke på de aktiviteter, der ligger til grund for indgåede aftaler om earn out fra salg af virksomheder. Effekten på fremtidige indtægter fra earn out betalinger på både kort og lang sigt og dermed dagsværdien af tilgodehavende earn out fra salg af virksomheder er forbundet med usikkerhed.

Den primære aftale om earn out er baseret på en andel af indtægter fra kapitalforvaltning. Et fald i markedsværdi af den forvaltede kapital vil grundlæggende medføre et fald i indtægter proportionalt med en ændring i den bagvedliggende kapital under forvaltning. Som følge af den negative udvikling på de finansielle markeder hidtil i 2020 er den kapital under forvaltning, der indgår i beregningsgrundlaget for earn out betalinger, i SEK faldet med ca. 17% (Opgjort pr. 25. maj 2020).

Den indgåede earn out aftale om andel af afledte indtægter fra kapital under forvaltning løber over 10 år, hvoraf år 1 opgøres primo juni 2020. Der er i NewCaps årsregnskab for 2019, offentliggjort 30. marts 2020, jf. selskabsmeddelelse nr. 3 / 2020, redegjort nærmere for anvendte forudsætninger for den pr. 31. december 2019 opgjorte dagsværd, netto DKK 109 mio., efter modregning af modtagen forudbetaling på DKK 14 mio. Heraf udgør 1. års forventede betaling, DKK 17 mio. efter modregning af forannævnte forudbetaling.

Indvirkningen på 1. års betaling af konstaterede kurstab i perioden marts til maj 2020 er begrænset og den faktiske betaling for 1. år forventes at udgøre ca. DKK 17 mio.

Som oplyst i årsregnskabets afsnit om forventninger til 2020, så er de anvendte væsentligste forudsætninger for opgørelse af dagsværdien pr. 31. december 2019 bl.a. en gennemsnitlig udvikling i kapital under forvaltning (AUM) på 0%, samt en valutakurs SEK/DKK på ca. 0,71.

Det ekstraordinære fald i værdien af den bagvedliggende kapital under forvaltning i forhold til niveauet pr. 31. december 2019 vil få betydning for den langfristede del af den pr. 31. december 2019 opgjorte dagsværdi af earn out aftalen, DKK 92 mio., i det omfang dette ikke kan genvindes udover normal værdistigning.

Valutakursen SEK/DKK har efter et kursfald rettet sig til en kurs på 0,7063 (opgjort pr. 26. maj 2020), mod 0,7155 pr. 31. december 2019.

Krisen som følge af Corona virus forventes ikke at få væsentlig indflydelse på de fremtidige betalinger i den anden aftale om earn out fra salg af koncernens forsikrings- og rådgivningsaktiviteter, pr. 31. december 2019 opgjort til dagsværdi, ca. DKK 9 mio.

Udsættelse af generalforsamling
Som følge af forsamlingsforbud valgte bestyrelsen at udsætte afholdelse af den ordinære generalforsamling i henhold til bekendtgørelse om håndtering af Coronavirussygdom. Indkaldelse til ordinær generalforsamling vil ske snarest muligt efter ophør af forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger.

På grundlag af de offentliggjorte retningslinier og forventninger til faser for åbning arbejdes der på at gennemføre generalforsamlingen sidst i juni 2020. Bestyrelsen vil dog med henvisning til offentliggjorte retningslinjer opfordre aktionærer til ikke at møde fysisk frem på generalforsamling, men benytte mulighed for at anvende fuldmagt eller brevstemme. Blanketter og vejledning herom offentliggøres samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, der vil blive udsendt senest 3 uger forinden afholdelse, når den endelige dato er fastlagt.

Med venlig hilsen

NewCap Holding A/S

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen
Telefon: +45 2370 5885
Email: info@newcap.dk

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 4 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:58 Obligationer/middag: Renten lægger sig fladt inden referat fra Federal Reserve
11:43 Aktier/middag: Zealand Pharma falder til bunds i let rødt C25
11:18 Danske Bank får sænket sin kortsigtede anbefaling af Handelsbanken
10:11 Fransk centralbankchef ser ny rentesænkning fra ECB i næste uge som "meget sandsynlig"
10:09 Pres på dansk cleantech: Svære kår bag nedjusteringer
09:38 Aquaporins anbefaling og kursmål sænkes af Danske Bank efter nedjustering
09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA
09:12 Green Hydrogen på vej til at løbe tør for penge - nedjusterer og lancerer spareprogram
09:07 Green Hydrogen styrtdykker med kurs laveste niveau nogensinde
08:52 Obligationer/åbning: Renten bakker inden referat fra Federal Reserve
08:45 FDA-melding til Zealand behøver ikke være stor udfordring, mener Nordnet
08:27 Ørsted får hævet sit kursmål til 518 kr. fra 480 kr. hos Fearnley
08:12 Aktier/tendens: Pres på Zealand Pharma fra ny udsættelse i USA
08:08 Vestas-konkurrents ordreindgang vokser 4 pct. i de første ni måneder
07:41 Kinas finansminister vil holde briefing om finanspolitikken lørdag
07:29 Asien: Kinesisk fald mindsket efter melding om finansminister pressemøde
07:27 Bank of America ser Equinor-aftale som en tillidserklæring for Ørsted og havvind
07:22 Oliepriserne stabile efter markant fald tirsdag
07:03 Obligationer/tendens: Spænding om mødereferat fra Federal Reserve
06:55 Boeing trækker tilbud om lønstigning til strejkende ansatte