Nordea: Blandet regnskab fra B&O
Luksusvareselskabet B&O er netop kommet med regnskab for første kvartal 2009/2010 (skævt regnskabsår).
- Ved første øjekast er omsætningen lidt dårligere end ventet, mens indtjening er lidt bedre. Selskabet fastholder forventningerne til indtjeningen om et nul resultat, mens B&O sænker forventningerne til omsætningen. Det skal dog understreges, at selskabets første kvartal normalt er det svageste. De næste to kvartaler bliver derfor langt vigtigere. Alt i alt et neutralt resultat, men det tæller dog til plussiden, at det ikke var værre end frygtet. Aktien stiger også efter offentliggørelse af regnskabet, skriver Nordea i en kommentar.