Nordea: Dansker gør lynkarriere og bliver ny koncernchef

Udgivet den 05-09-2019  |  kl. 07:21  |  

Det bliver en dansker, der kommer til at stå i spidsen for Nordea fremover.

Bankkoncernen har udnævnt Frank Vang-Jensen til ny topchef fra dags dato. Han kommer fra en stilling som landechef i Danmark.

Det oplyser Nordea i en fondsbørsmeddelelse torsdag morgen.

Vang-Jensen afløser Casper von Koskull, der dog bliver i banken til 2020 for at sikre en god overgang, oplyser banken.

Bestyrelsesformand i Nordea Torbjörn Magnusson siger om valget af den nye topchef, at "Frank Vang-Jensen brænder for at drive bank og forstår bankernes vigtige rolle i samfundet":

- Vi er rigtig glade for at have afsluttet den interne og eksterne søgeproces med et optimalt resultat - Frank Vang-Jensen er en erfaren bankmand, der kan tage over som koncernchef for Nordea med det samme.

- Vi ser frem til at begynde at arbejde sammen med Frank Vang-Jensen og fortsætte med at skabe vækst og forbedre kundeoplevelsen, siger bestyrelsesformanden i meddelelsen om udnævnelsen.

TOPCHEF EFTER TO ÅR

Frank Vang-Jensen har været i Nordea siden 2017, hvor han blev leder af privatkundeafdelingen samt chef for bankens danske afdeling. Han kom fra en stilling som koncernchef i Handelsbanken.

Sidste år blev han chef for hele koncernens privatkundeafdeling - en post, han fortsætter på, indtil en afløser er på plads, oplyser Nordea.

Casper von Koskull oplyste i sommer, at han går på pension ved udgangen af 2020. Den nuværende koncernchef fylder 60 år i september næste år.

- Jeg har kendt Frank Vang-Jensen siden 2017 og arbejdet tæt sammen med ham. Jeg er overbevist om, at bestyrelsen har foretaget det rette valg, og at Frank Vang-Jensen har de personlige og faglige kvaliteter til at føre Nordea videre til næste niveau, siger Casper von Koskull i meddelelsen om udnævnelsen af danskeren.

Selv siger Frank Vang-Jensen, at Nordea har et potentiale, der ikke udnyttes fuldt ud i dag.

- Vi skal hurtigt og kontinuerligt skabe nye indtægter og øge omkostningseffektiviteten. Og vi skal hele tiden forbedre kundeoplevelsen. Sammen med koncernledelsen og vores engagerede medarbejdere er jeg overbevist om, at vi kan realisere Nordeas fulde potentiale, siger Nordeas nye førstemand.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder