Nordea venter højere kredittab i andet halvår

Udgivet den 22-07-2008  |  kl. 08:54  |  

Nordea venter i andet halvår noget højere netto nedskrivninger på udlån end i første halvår, da de løb op i 57 mio. euro. Det fremgår af deres halvårsrapport.

- Den overordnede kvalitet af udlånsporteføljen er fortsat stærk, kun de baltiske lande viser en stigning i værdiforringede lån, omend fra et meget lavt niveau. For 2. halvår 2008 forventer Nordea noget højere nettonedskrivninger på udlån end i 1. halvår, skriver banken.

Banken finder altså stadig deres udlånsportefølje stærk.

- Kreditkvaliteten i den bredt sammensatte udlånsportefølje var fortsat stærk, og ingen sektorer har vist væsentlige ændringer i kreditstyrke siden primo året. Værdiforringede lån, brutto, i koncernen steg kun 3 pct. til 1.478 mio. euro ultimo 2. kvartal 2008 sammenlignet med 1.432 mio. euro ultimo 4. kvartal 2007. Stigningen kan hovedsageligt henføres til de baltiske lande, hvor værdiforringede lån, brutto, steg fra 29 mio. euro til 80 mio. euro.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk