Nordfyns Bank H1: Tilbagegang på top- og bundlinje
Nordfyns Bank realiserede i første halvår et resultat før og efter skat på 13,6 og 10,2 mio. kr., og bankens basisindtjening før kursreguleringer og nedskrivninger var i halvåret på 24,6 mio. kr. Det er på linje med forventningen om en basisindtjening for hele året på 45-55 mio. kr., hvorfor disse forventninger gentages.
Det fremgår af Nordfyns Banks regnskab for første halvår, der viser en resultatmæssig tilbagegang fra første halvår sidste år, hvor resultatet før skat og efter skat udgjorde henholdsvis 19,7 og 14,7 mio. kr. Basisindtjeningen gik også tilbage, idet den i første halvår sidste år landede på 27,0 mio. kr.
Resultatet skal ses i lyset af, at bankens nettorenteindtægter er reduceret med 2,3 mio. kr. til 48,9 mio. kr. - en udvikling, der forklares med et lavere udlån i periodens første del samt en svagt faldende rentemarginal. Til gengæld steg nettogebyr- og provisionsindtægterne med 5 pct. til 24 mio. kr.
Endelig faldt kursreguleringerne til 0,9 mio. kr. fra 2,5 mio. kr., mens Nordfyns Banks nedskrivninger på udlån voksede til 11,9 mio. kr. fra 9,8 mio. kr. i de første seks måneder af 2012.
Bankens solvensprocent er beregnet til 14,3 mod 14,5 ultimo 2012. Ledelsens interne beregning af det individuelle solvensbehov er opgjort til 10,5 pct., hvilket giver en solvensoverdækning på 3,8 pct.-point.
TABEL
Nordfyns Bank for første halvår 2013
#
Mio. kr. H1 2013 H1 2012 FY 2012
-----------------------------------------------------
Nettorente- og gebyrindtægter 73 74,1 146,2
Kursreguleringer 0,9 2,5 7,5
Nedskrivninger på udlån 11,9 9,8 21,5
Resultat før skat 13,6 19,7 38,0
Nettoresultat 10,2 14,8 29,4
-----------------------------------------------------
#
#
Forventninger til 2013 (mio. Efter H1 Inden H1 regnskab
kr.)
-------------------------------------------------------
Basisindtjening 45-55 45-55
-------------------------------------------------------
#
/ritzau/FINANS
Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk