Novo-analytikere ser ingen nye udfordrere på fedmemarkedet

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 09:11  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk og rivalen Eli Lilly bruger enorme summer på at udvide produktionen, og det gøre det svært for konkurrenterne at overgå dem på det globale fedmemarked.

Det er vurderingen fra flere analytikere, skriver mediet Medwatch.

- Vi mangler at se den klare udfordrer, som både har musklerne og produkterne til det. Der er ikke én helt oplagt, siger Henrik Hallengreen Laustsen fra Jyske Bank til Medwatch.

De to medicinalselskaber sidder lige nu tungt på det globale fedmemarked med midlerne Wegovy og Zepbound, som oplever massiv efterspørgsel.

Hos Sydbank kan heller ikke senioranalytiker Søren Løntoft Hansen udpege en direkte udfordrer.

- Det handler om nogle meget, meget store investeringer, hvis man virkelig vil bokse med de to selskaber, siger han til mediet.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article16998177.ece

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder