Novo Nordisks rapporterede resultat af primær drift steg med 10% i de første tre måneder af 2017

Udgivet den 03-05-2017  |  kl. 07:30  |  

Salget steg med 5% opgjort i kroner 

Salget steg med 5% opgjort i kroner og med 3% i lokale valutaer til 28,5 mia. kr.

Salget af Tresiba® steg med 174% til 1,5 mia. kr. (166% i lokale valutaer). Salget af Victoza® steg med 25% til 5,8 mia. kr. (22% i lokale valutaer). Salget af Saxenda® steg med 122% til 0,5 mia. kr. (110% i lokale valutaer) Salget i North America Operations steg med 5% (2% i lokale valutaer). Salget i International Operations steg med 4% (4% i lokale valutaer).

Salget indenfor diabetes- og fedmebehandling steg med 13% til 23,8 mia. kr. (11% i lokale valutaer). Salget indenfor biopharmaceuticals faldt med 24% til 4,7 mia. kr. (25% i lokale valutaer) primært som følge af en påvirkning fra rabatjusteringer i første kvartal af 2016 og nylig introduktion af en generisk udgave af Vagifem®, begge i USA. 

Resultat af primær drift steg med 10% rapporteret i kroner og med 6% i lokale valutaer til 13,5 mia. kr. 

Nettoresultatet steg med 7% til 10,2 mia. kr. Udvandet resultat pr. aktie steg med 9% til 4,06 kr. 

I første kvartal af 2017 fik Fiasp®, hurtigtvirkende insulin aspart, markedsføringstilladelse fra Europa-Kommissionen og blev desuden godkendt i Norge, Island og Canada. Fiasp® er nu lanceret i de første europæiske lande foruden i Canada. Endvidere genindsendte Novo Nordisk registreringsansøgningen for hurtigtvirkende insulin aspart i USA efter modtagelsen af et Complete Response Letter i oktober 2016.  

I maj fik Novo Nordisk godkendelse fra Europa-Kommissionen for en opdatering af indlægssedlen for Tresiba® baseret på data fra SWITCH-studierne, som viste en klinisk relevant reduktion i hypoglykæmi sammenlignet med insulin glargin U100. 

I marts modtog Novo Nordisk en positiv udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur med anbefaling af markedsføringstilladelse til Refixia® (nonacog beta pegol, N9-GP) til behandling af hæmofili B. 

Med virkning fra 1. juli 2017 udnævnes Lars Green til koncerndirektør med ansvar for Business Services and Compliance. 

For 2017 forventes den rapporterede salgsvækst nu at blive 1-4% opgjort i kroner, nu afspejlende en positiv valutapåvirkning på 1 procentpoint. Den rapporterede vækst i resultat af primær drift forventes nu at blive 0-4% opgjort i kroner, nu afspejlende en positiv valutapåvirkning på 1 procentpoint. 

Adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen: Med de resultater, vi har opnået i årets første tre måneder, er vi godt på vej mod de mål, vi har sat for 2017. Salget er drevet af vores nye, innovative produkter indenfor diabetes- og fedmebehandling, og vi kan nu se effekten af vores omkostningsbegrænsende tiltag, som vil gøre det muligt for os at investere i fremtidige vækstmuligheder.

Kontaktoplysninger

Medier:    
Katrine Sperling +45 3079 6718 krsp@novonordisk.com
 

Investorer:
   
Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 phak@novonordisk.com
Hanna Ögren +45 3079 8519 haoe@novonordisk.com
Anders Mikkelsen +45 3079 4461 armk@novonordisk.com

Selskabsmeddelelse nr. 33 / 2017 


PR170503_Q1_DK


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Novo Nordisk A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag