Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 08:16  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks store rival Eli Lilly har sat alt ind på at fastholde sit greb om det hastigt voksende marked for medicin til behandling af svær overvægt. Det er budskabet fra Eli Lillys topchef David Ricks i et interview med Wall Street Journal.

Ricks er fast besluttet på, at undgå samme fejl, som Eli Lilly begik årtier tilbage, hvor selskabet stod med supersællerten Prozac mod depression, men undlod at investere nok i forskning og udvikling på området.

Han skubber derfor på for, at Lilly udvikler nye lægemidler til behandling af svær overvægt ud over Zepbound, der konkurrerer med Novos Wegovy.

Ifølge Wall Street Journal vil Lillys topchef gerne have en efterfølger klar så hurtigt som muligt.

Blandt andet arbejder Lilly med at udvikle GLP-1-medicin i pilleform. Det drejer sig om lægemiddelkandidaten Orforglipron, der måske kan medvirke til at løse Lillys udfordringer med at opskalere produktionen af Zepbound, så den massive efterspørgsel efter vægttabsmidlet kan blive mødt.

Ricks har desuden forhåbninger til en ny lægemiddelkandidat ved navn Retatrutid, som er i den afsluttende kliniske udviklingsfase 3 og, om alt går vel, kan få markedsføringstilladelse om få år.

- Den har stærk effekt på visceralt fedt (fedt mellem organerne, red.) og fedtlever og andre former for svær overvægt, der er svære at behandle. Resultatet er, at man taber endnu mere vægt end med Tirzepatid (Zepbound), siger David Ricks til Wall Street Journal.

I alt har Lilly seks lægemiddelprojekter inden for svær overvægt.

- Nogle af dem vil virke, og andre vil ikke.

- Men jeg tror, at vi virkelig vil se, at sygdomme bliver håndterbare, når vi har mange måder at angribe dem på. Og det investerer vi massivt i, siger Ricks til Wall Street Journal.

Link til originalartikel: https://www.wsj.com/health/pharma/david-ricks-eli-lilly-ceo-a67f90d7?mod...

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.