NPInvestor: Skifter certified advisor
NPInvestor har onsdag aften skiftet sin certified advisor ud. Ny certified advisor bliver Västra Hamnen Corporate Finance AB, mens den hidtidige CDI Global altså sendes ud i mørket.
Det oplyser NPInvestor til fondsbørsen.
Selskabet forklarer, at skiftet af certified advisor "skal ses i lyset af selskabets strategiske planer".
- Västra Hamnen Corporate Finance AB har speciale inden for corporate finance transaktioner på det svenske marked og har ligeså etableret sig på det danske marked med fokus på børsnoteringer/IPO's, emissioner og beslægtede corporate finance aktiviteter samt som Certified Advisor for selskaber noteret på Nasdaq First North, skriver selskabet.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯