Nr. 12/2024 - CeMat A/S erhverver langtidsbrugsret til grund i Bielany, Warszawa

Udgivet den 09-10-2024  |  kl. 13:13  |  

Nasdaq Copenhagen                                                                                   
Nikolaj Plads 6
DK-1067 Copenhagen K   

København, 9. oktober 2024
SELSKABSMEDDELELSE nr. 12/2024

CeMat A/S erhverver langtidsbrugsret til grund i Bielany, Warszawa

CeMat A/S kan meddele, at selskabet har modtaget en bindende afgørelse, hvorved det bekræftes, at selskabet retmæssigt har erhvervet langtidsbrugsret (right of perpetual usufruct, RPU) til en andel på 75 % af en ubebygget grund på Wólczyńska-gaden i Warszawas Bielany-distrikt. Afgørelsen vedrører en grund med et samlet areal på 6.720 m2, og selskabet er meddelt langtidsbrugsret indtil 2089. Denne bindende afgørelse udgør retsgrundlaget for at få langtidsbrugsretten tinglyst.

Den erhvervede grund anvendes i øjeblikket af selskabet som interne veje, der er en central del af anlægsplanen for vejene i ejendomskomplekset, og den vil således få betydning både for selskabets nuværende udlejningsaktiviteter og for de fremtidige investeringsplaner for CeMat i Warszawas Bielany-distrikt. Via vejen er der adgang til en offentlig vej fra alle de grunde i Bielany-komplekset, der er øremærket til udvikling i fremtiden. Bielany-komplekset omfatter et areal på 159.300 m2.

Den erhvervede ejendoms endelige værdi vil blive fastslået efter en uafhængig vurderingsproces.

Med opnåelsen af retmæssig adkomst til grunden har CeMat nået en væsentlig milepæl på vejen mod sine mål for 2024 samt den langsigtede strategi. Erhvervelsen er et led i koncernens strategi og det første skridt i værdiskabelseskæden, der består i at sikre retmæssig adkomst, at få WZ (lokalplaner), at opnå byggetilladelser og at påbegynde forhåndssalgs- og anlægsfaserne.

Den nye afgørelse er væsentlig, idet den vil fremme udviklingsprocessen. Ud over WZ (lokalplanen) er vejforbindelsen en af betingelserne for senere at opnå byggetilladelse. Med denne yderligere vej bliver grundens forsyningsforbindelser bedre, og Bielany -komplekset som helhed bliver mere indbydende, og værdien øges.

Cemat A/S

Frede Clausen
Bestyrelsesformand

Denne selskabsmeddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 12 - 09.10.2024 - Opnået ejendomsret

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose