Nye andelsboliglån en succes

Udgivet den 06-01-2005  |  kl. 16:56  |  

Allerede før den vedtagne lov træder i kraft, har Lån & Spar Bank udlånt næsten 200 millioner kroner til andelsbolighavere, som stiller deres andelsbevis som sikkerhed for lån.

Andelshaverne har taget godt imod Lån & Spar Banks nye tilbud om 30-årige lån med sikkerhed i andelsbeviset.

Med tilbud om afdragsfrihed og samme rente på ind- og udlån giver det nye lån andelshaverne adgang til nogle af de muligheder, de almindelige boligejere længe har nydt godt af, og det er tilsyneladende noget, der har været behov for. Siden banken i september lancerede sit nye tilbud, Lån & Spar AndelsPrioritet, er der ifølge områdedirektør Søren Larsen udlånt hen ved 200 millioner kroner til andelshavere.

- Vi har mærket en enorm interesse for de nye lån. Ikke kun fra vores egne kunder, men også fra et væld af nye kunder, som har set vores markedsføring eller har hørt om lånene og valgt at få det nye lån hos os, siger Søren Larsen.

De fleste af dem, der låner, er folk, der står og skal købe en andelsbolig. Men der er også kunder, som tager lånet for at udnytte den friværdi, de allerede har i deres andelsbevis.

Også muligheden for afdragsfrihed er populær. Omkring en tredjedel af de kunder, der får det nye lån, benytter sig af denne mulighed. Sammen med afdragsfriheden får de en form for kassekredit, som kan give ekstra fleksibilitet i økonomien.

- Når man vælger afdragsfrihed, bliver pengene sat ind på en konto, hvor renten er den samme som på lånet. Dermed balancerer vægtskålene, og det koster ikke renter, før man begynder at bruge pengene. Man kan altså skaffe sig en billig økonomisk reserve, som kan bruges, når behovet er der, forklarer Søren Larsen.

Egentlig træder den nye lov, der giver andelshaverne mulighed for at stille deres andelsbevis som sikkerhed for et lån i et pengeinstitut, først i kraft 1. februar. Men Lån & Spar Bank startede altså salget af det nye lån allerede i september. Ifølge Søren Larsen foregår det ved, at lånet udbetales med det samme, men først tinglyses den dag, loven træder i kraft.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA
09:12 Green Hydrogen på vej til at løbe tør for penge - nedjusterer og lancerer spareprogram
09:07 Green Hydrogen styrtdykker med kurs laveste niveau nogensinde
08:52 Obligationer/åbning: Renten bakker inden referat fra Federal Reserve
08:45 FDA-melding til Zealand behøver ikke være stor udfordring, mener Nordnet
08:27 Ørsted får hævet sit kursmål til 518 kr. fra 480 kr. hos Fearnley
08:12 Aktier/tendens: Pres på Zealand Pharma fra ny udsættelse i USA
08:08 Vestas-konkurrents ordreindgang vokser 4 pct. i de første ni måneder
07:41 Kinas finansminister vil holde briefing om finanspolitikken lørdag
07:29 Asien: Kinesisk fald mindsket efter melding om finansminister pressemøde
07:27 Bank of America ser Equinor-aftale som en tillidserklæring for Ørsted og havvind
07:22 Oliepriserne stabile efter markant fald tirsdag
07:03 Obligationer/tendens: Spænding om mødereferat fra Federal Reserve
06:55 Boeing trækker tilbud om lønstigning til strejkende ansatte
06:51 Rockwools kursmål sænkes til 2859 kr. fra 3023 kr. hos Morgan Stanley
06:42 Zealand Pharma får endnu en udsættelse hos FDA: Partner-fabrik volder fortsat problemer
06:39 Asiatiske rederi-aktier blandet - markante fald i Hongkong
06:34 Boeing tæt på junk-status
06:34 Langt større omkostninger end gevinster ved f.eks. Novos fedmemedicin mener USA-vagthund
06:32 Asien: Bekymring over manglende kinesiske stimuli giver blandede markeder