Obligationer/åbning: Renterne falder let fra start - centralbankdæmper holdt ikke længe

Udgivet den 19-12-2023  |  kl. 08:53  |  

De danske statsrenter er igen i bakgear tirsdag morgen, hvor en del af mandagens stigning igen fjernes.

Aktiviteten er dog ikke overvældende, og uden større nøgletal eller øvrige makroøkonomiske begivenheder til at forstyrre julefreden er det også meget sandsynligt, at det kan fortsætte sådan dagen igennem.

Mandag steg renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med 5 basispoint, efter at flere topfolk fra centralbankerne forsøgte at dæmpe markedets forventninger til rentesænkninger næste år.

Tirsdag morgen er en forstyrrelse dog overstået, og den ledende tiårige rente falder med 4 basispoint til 2,26 pct.

I USA steg renterne også mandag, men stigningerne aftog ud på aftenen, og dermed var vendingen allerede påbegyndt sent mandag, da de danske handlere var gået hjem.

På nøgletalssiden er en amerikansk statistik over det påbegyndte boligbyggeri i november den største offentliggørelse tirsdag.

Blandt økonomerne ventes boligbyggeriet at have vist en lille tilbagegang på 0,9 pct. til 1.360.000 enheder i årets ellevte måned, fremgår det af estimater indsamlet af Bloomberg News.

Byggetilladelserne ventes ligeledes faldende.

Derudover er kalenderens eneste øvrige bemærkelsesværdige punkt en endelig opgørelse af inflationen i eurozonen i november. Den præsenteres midt på formiddagen.

Der er også yderligere et par taler fra centralbankfolk i kalenderen, men budskabet er næppe stort anderledes end ved rentemøderne i sidste uge og de seneste dages kommentarer.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri
11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet