Obligationer/åbning: Små udsving før jobrapport fra USA

Udgivet den 08-11-2013  |  kl. 09:01  |  

De danske renter sætter sig en anelse fra morgenstunden fredag, mens investorerne fordøjer den noget overraskende rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag. Næste fokuspunkt er den amerikanske jobrapport, som vil være påvirket af den midlertidige nedlukning af statsapparatet i første del af oktober, der var resultatet af uenighed om budgetter for 2014 og en forhøjelse af gældsloftet.

Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation handles til godt 1,75 pct. - et basispoint lavere end torsdag, da den uventede rentenedsættelse fra ECB sendte renten ned med 7 basispoint.

Det er fredag dagen derpå efter den uventede rentenedsættelse af Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag, hvor centralbankchef Mario Draghi og Co. reagerede lynhurtigt på den lave inflationstakt. Fredag vil den amerikanske arbejdsmarkedsrapport sætte tonen på rentemarkederne i Europa og USA, om end beskæftigelsesudviklingen formentlig vil være påvirket af den midlertidige nedlukning af statsapparatet.

Konsensus er ifølge Bloomberg en vækst i beskæftigelsen uden for landbruget på 120.000 mod 148.000 måneden før og en lille stigning i arbejdsløshedsprocenten til 7,3 fra 7,2 pct. i september. Spørgsmålet er, hvorvidt man får et retvisende billede af den underliggende tilstand på det amerikanske arbejdsmarked.

- Nytteværdien af rapporten vil dog være meget begrænset. Det hænger sammen med, at der den 1. oktober blev hjemsendt 800.000 offentlige ansatte, ligesom der frem til 17. oktober var stor usikkerhed om den fremtidige finanspolitik, fordi der både var usikkerhed om budgettet for 2014 og gældsloftet, skriver Sydbank og fortsætter:

- Sidstnævnte har med stor sandsynlighed betydet, at virksomhederne mv. har været ekstra forsigtige med at ansætte ny arbejdskraft i oktober. Samlet set kan vi derfor se frem til en sandsynligvis negativ arbejdsmarkedsrapport for oktober, som vi ikke kan bruge til ret meget.

Sydbank regner med, at der vil gå et par måneder, før arbejdsmarkedsrapporterne fra USA kan give et mere pålideligt billede af arbejdsmarkedets reelle tilstand.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec
11:29 Eurozonens økonomi voksede mere end først antaget i fjerde kvartal af 2024
09:39 North Media ender lavere end ventet efter nedskrivning af svensk forretning
09:14 Aktier/åbning: Ny dag i rødt med Novo og Mærsk som dødvægt
09:11 Rockwool-aktiens store stigning giver god anledning til at sælge vurderer Danske Bank
08:46 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for vigtig jobrapport
08:41 Dansk industriproduktion hang i bremsen grundet stort fald i produktionen af medicin
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan slå bak i ventet surt marked
08:11 Tyske fabriksordrer viser skuffende dyk i januar
08:09 Mærsk kan se fortsat fald i rateindeks
07:52 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod største ugentlige fald siden oktober
07:15 Obligationer/tendens: Udsigt til mindre rentefald med fokus på amerikansk jobrapport
07:07 Asien: Investorerne giver op over for forvirrende amerikansk handelspolitik
06:48 Mærsk får skruet ned for kursmålet hos JPMorgan - ser negativt afkast på knap 37 pct.
06:40 Feds Harker ser øgede risici fra inflation og mere forsigtighed
06:36 Scandinavian Tobacco-chef holder øje med Trump og handelskrig
06:34 HP Enterprise styrtdykker efter regnskab - vil af med 3000 ansatte
06:34 Amerikansk chipkæmpe i vejret: AI-fremgang trumfer analytikerbud
06:32 Asien: Investorerne giver op over for forvirrende amerikansk handelspolitik