Obligationer/åbning: Tæt på stilstand fra start

Udgivet den 10-07-2013  |  kl. 08:57  |  

Ganske som ventet er det danske obligationsmarked startet med små udsving onsdag, hvor handlerne kigger frem mod referatet fra mødet i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, FOMC, samt den efterfølgende tale fra centralbankchef Ben Bernanke.

Den toneangivende danske statsobligation med udløb i 2023 er startet med et rentefald på 1 basispoint til 1,78 pct. onsdag morgen under lav, sommerpræget handel.

Fra Tyskland er der blevet præsenteret en opgørelse over den tyske inflation i juni, men tallene var fuldstændig som ventet på både måneds- og årsbasis, og derfor har udviklingen ikke haft nogen afsmittende effekt på renterne.

Skæver man til det amerikanske obligationsmarked, er der heller ikke meget, der tyder på store bevægelser i Danmark onsdag. Siden dansk lukketid tirsdag har den toneangivende amerikanske statsobligation - den såkaldte T-Bond - blot noteret sig en marginal rentebevægelse.

Fra nøgletalskalenderen bydes der desuden på inflationstal fra Danmark for juni. Ifølge estimater indsamlet af Ritzau Finans venter økonomerne et fald i priserne på 0,1 pct. på månedsbasis og en stigning på 1,0 pct. på årsbasis.

I eftermiddag venter der desuden tal for de amerikanske engroslagre for maj.

Alt handler dog om FOMC-referatet og Ben Bernankes ord - særligt efter den solide arbejdsmarkedsrapport fra sidste uge. Med den blev fokus endnu engang flyttet til, hvornår Federal Reserve har tænkt sig at lette på gaspedalen og skrue ned for de kvantitative lempelser, der for tiden understøtter verdens største økonomi.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét