Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned

Udgivet den 04-03-2025  |  kl. 11:56  |  

Den amerikanske straftold på varer fra Canada, Mexico og Kina skaber stor nervøsitet på de finansielle markeder og får investorerne til at søge med sikker havn i statsobligationerne. Det sender så til gengæld markedsrenterne ned.

På et pressemøde mandag aften dansk tid oplyste den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA vil indføre 25 pct. told på importvarer fra Canada og Mexico, og at USA vil indføre 10 pct. yderligere told på importvarer fra Kina, og dermed er risikoaversionen sparket i gang på finansmarkederne med faldende aktiekurser og stigende obligationskurser.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation ligger ved middagstid tirsdag i 2,21 pct., som er 3 basispoint lavere end mandag eftermiddag.

Foruden den store nervøsitet er obligationsmarkedet også præget af udsigten til en større europæisk oprustning, hvilket forventeligt vil ske gennem lånudstedelse. Det kan være med til at trække renten i modsatte retning, og mandag sendte markante udmeldinger fra flere europæiske ledere om større forsvarsudgifter renten op med 10 basispoint.

Tirsdag har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslået genoprustningsplanen "Rearm Europe". Planen lægger op til at mobilisere i alt 800 mia. euro til forsvar over fire år. Det svarer til næsten 6000 mia. kroner.

Pengene skal primært komme igennem lån.

Tirsdag er der ikke mange nøgletal i kalenderen. Vigtigst er arbejdsløshedstal for januar fra eurozonen. Den landede på 6,2 pct. - nøjagtig som måneden før, hvor den er blevet revideret fra tidligere opgjorte 6,3 pct.

Efter dansk lukketid er der en enkelt tale kalendersat. John C. Williams, der er chef for Federal Reserve i New York med stemmeret i FOMC, taler klokken 20.20.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:49 Obligationer/middag: Tysk gældsloft og omskiftelige toldmeldinger fra USA bag renteplus
11:30 Aktier/middag: Nye toner om tolden skaber revanche til C25 med Rockwool i front
11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro
09:29 Aktier/åbning: Håb om opblødning på toldområdet præger markedet - GN i lille comeback
09:14 Bavarian ser stor usikkerhed - men intet indikerer ændrede kontrakter med USA
09:06 Obligationer/åbning: Renter sendes kraftigt i vejret oven på toldfrygt og tysk gældsaftale
08:55 Bavarian Nordic vil udvikle to nye vacciner og starte kliniske forsøg næste år
08:38 Aktier/tendens: Lettelse over toldmelding kan sende aktier op - GN og Bavarian i fokus
08:30 Salget af Bavarians koppevaccine daler i fjerde kvartal - nye vacciner vokser
08:23 Råvarer: Oliepriserne falder efter bekymringer om told og kommende produktionsforøgelse
08:06 Bavarians overskud skrumper trods fremgang for rejsevacciner
07:14 Obligationer/tendens: Tolduro og amerikansk rentehop kan smitte af
06:43 Mærsks asiatiske rivaler går frem onsdag
06:35 Trump i tale til Kongressen: USA skal nok få Grønland
06:35 Trump lover told på varer fra flere lande fra 2. april
06:35 Trump: Zelenskyj er klar til at forhandle om fred