Obligationer/middag: Renten står stille forud for nøgletal

Udgivet den 27-05-2014  |  kl. 11:07  |  

Det danske obligationsmarked ligger stort set uændret tirsdag ved middagstid. Investorerne ser frem til senere på eftermiddagen, når en række amerikanske nøgletal bliver offentliggjort, og forbrugertilliden for maj måned formentlig er det mest imødesete.

Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation med udløb i 2023 ligger ved middagstid i 1,43 pct., hvilket er akkurat samme niveau som ved lukketid mandag. Renten har i løbet formiddagen været kravlet et par enkelte basispoint op, men de svage stigninger er efterfølgende gået i sig selv igen.

I Nordeuropa er udviklingen lidt forskelligartet, idet der er mindre rentefald i Schweiz, Holland og Tyskland, mens renten stiger i Storbritannien og ligger stille i Sverige. I Sydeuropa er der heller ikke nogen ensartet renteudvikling. Renterne kravler op i Spanien og Italien, men det modsatte billede tegner sig i Grækenland og Portugal, hvor renten sætter sig en anelse.

Ellers er tirsdagens vigtigste programpunkter en række af nøgletal fra USA, hvor den amerikanske forbrugertillid for maj er det mest væsentlige. Derimod er der ikke nogen væsentlige nøgletal fra Europa.

Inden forbrugertilliden bliver offentliggjort, kommer der dog statistik for varige goder for april. Ifølge Bloomberg News ventes et fald på 0,7 pct. i april efter en stigning måneden før på 2,5 pct. Opgørelsen kommer klokken 14.30.

Kl. 15.45 offentliggøres indkøbschefsindekset, PMI, for servicesektoren og en samlet opgørelse for maj. Den foreløbige opgørelse ventes ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News at vise et beskedent fald i serviceindekset til 54,5 fra 55,0.

Kl. 16.00 offentliggøres forbrugertilliden, som ventes at stige en spids til 83,0 fra 82,3 i april ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse