Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikanske inflationstal

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 11:43  |  

Onsdagens helt store begivenhed set med finansielle øjne er eftermiddagens amerikanske inflationsrapport fra juli, som investorerne håber vil bekræfte den tendens, som tirsdagens tal for producentpriserne viste.

Stigningen i de amerikanske producentpriserne aftog mere end ventet af økonomerne, og det udløste rentefald på begge sider af Atlanten.

Onsdag middag stiger den toneangivende tiårige danske rente 2 basispoint til 2,19 pct. efter tirsdagens fald på 6 basispoint.

Klokken 14.30 bliver spændingen så udløst, når inflationsrapporten offentliggøres.

Her venter økonomerne, at inflationen vil være uændret på 3,0 pct. på årsbasis og vise en lille stigning på 0,2 pct. sammenlignet med måneden inden.

Kerneinflationen - altså fraregnet priser på energi og fødevare - ventes at aftage til 3,2 pct. fra 3,3 pct. på årsbasis og stige med 0,2 pct. sammenlignet med juni.

Inden de amerikanske inflationstal er der landet tal for industriproduktionen i eurozonen i juni, der faldt med 0,1 pct. fra måneden før, mens den faldt med 3,9 pct. sammenlignet med juni sidste år.

Dermed skuffede produktionen, da der var ventet fremgang i juni. Konsensus var ifølge Bloomberg News en stigning i produktionen på 0,5 pct. på månedsbasis, mens der på årsbasis var ventet et fald på 2,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip
16:22 Brent-olieprisen dykker under 70 dollar for første gang siden december 2021
15:41 USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start
15:38 Carlsbergs milliardopkøb af Britvic er til eftersyn hos de britiske konkurrencemyndigheder
15:00 Seniorstrateg: Inflationstal er sidste store pejlemærke før rentemøde
14:49 USA/tendens: Nye stigninger i sigte drevet af Oracles opmuntrende regnskab
14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple