Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 12:13  |  

Små rentestigninger har fortsat tag i det danske obligationsmarked torsdag, selv om meget skal gå galt, hvis ikke Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten senere i eftermiddag.

Samtlige 68 økonomer, som Bloomberg News har indhentet estimater fra, venter en rentenedsættelse på 25 basispoint. Dermed vil indskudsrenten være 3,50 pct.

Herhjemme stiger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation dog en anelse med 3 basispoint til 2,06 pct. Det skal ses i lyset af rentestigninger i USA onsdag aften.

Samtidig vil ECB's rentenedsættelse på ingen måde komme bag på markedet.

- Da det er konsensus blandt økonomerne, og det også er fuldt indpriset i markedet, bliver det mest interessante de fremadrettede signaler fra ECB.

- Her forventer vi, at Lagarde igen vil lægge vægt på, at ECB er dataafhængig og tager stilling fra møde til møde. Det betyder også, at vi forventer, at ECB vil undlade at være konkrete om den ventede timing af de næste rentenedsættelser, vurderer Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, i et notat.

Lidt efter rentemeddelelsen og før pressemødet med centralbankchef Christine Lagarde venter den ugentlige amerikanske statistik over nytilmeldte ledige samt nyt om de amerikanske producentpriser.

Spørgsmålet er, om de nøgletal kan rokke på markedets forventninger til den amerikanske centralbanks rentebeslutning på onsdag. Her venter et flertal af økonomer, at banken sænker renten med 25 basispoint, men der hersker en smule usikkerhed. Markedet har indregnet en rentenedsættelse på 29 basispoint, og vil altså ikke helt udelukke en sænkning på 50 basispoint.

Sikkert synes det til gengæld at være, at Danmarks Nationalbank vil følge i hælene på ECB og annoncere en rentenedsættelse ved børslukketid senere torsdag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer