Obligationer/tendens: Let faldende renter i vente inden påskeferien

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 06:55  |  

Der er lagt op til let faldende renter fra åbningen på handlen med danske statsobligationer på ugens sidste handelsdag inden påskeferien.

Volumen ventes af blive reduceret, da fraværet af mange investorer sætter sit præg på omsætningen.

De amerikanske renter dykkede efter dansk lukketid tirsdag, og onsdag morgen er der ingen ændring i udviklingen.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med godt 1 basispoint til 4,23 pct.

Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond fortsat med 4,23 pct. på markedet i Tokyo. Det er 3 basispoint mindre end ved danske lukketid tirsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede tirsdag i 2,40 pct., som var 1 basispoint lavere end mandag.

Der er et par interessante nøgletal at følge op på onsdag.

Danmarks Statistik offentliggør arbejdsløshed og BNP-vækst, mens der fra eurozonen er data for forbrugertillid og generel økonomisk tillid.

Fra Spanien kommer der foreløbige forbrugerpriser, der er interessante i EU sammenhæng.

- Der udkommer der spanske inflationstal, der sammen med fredagens franske inflationstal vil give en rettesnor på inflationen i hele eurozonen efter påske, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

Også fredag kommer ugens måske vigtige data, den amerikanske centralbank, Federal Reserves foretrukne inflationsmål, kerneprisindekset for privatforbrug (PCE).

Prisindekset vil få indflydelse på Federal Reserves vurdering af inflationsudviklingen og dermed om hvornår en eventuel reduktion af de amerikanske renter kan forventes.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25
11:14 Unibrew ramt af største kursfald i 12 uger: Går til bunds i Europa
11:08 Amerikansk HR-specialist vil opsluge rival
11:04 Britiske luftfartsaktier sendes ned: Uvejr og aflysninger kan være årsagen
10:05 Europæiske PMI-tal oprevideres i endelig decemberopgørelse
09:51 Europæiske chipaktier løftes af Microsofts investeringsplaner
09:15 USA/Jyske Bank: Stigende ledighed kan øge forventninger til nye rentenedsættelser
09:13 Aktier/åbning: C25 starter ugen i rødt tynget af Novo og Unibrew
08:54 Jyske Bank hæver sit skøn for gaspriserne: Slut med russisk gas sender prisen op
08:48 Obligationer/åbning: Renter tikker op før tyske inflationstal
08:02 Nippon Steel sendes ned efter Bidens blokering af opkøb
07:52 Aktier/tendens: Positiv ugestart i vente i efter plusser i USA - Novo og Unibrew i fokus
07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres