Obligationer/tendens: Rentefald i sigte efter torsdagens inflationschok aftog

Udgivet den 12-01-2024  |  kl. 06:55  |  

Det tegner til faldende renter fra morgenstunden fredag, da torsdagens chok omkring de amerikanske inflationstal aftog på det amerikanske obligationsmarked efter den danske lukning.

Det var blandt andet flere kommentarer fra topfolk fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der atter fik beroliget markedet, som også har holdt fast i sin tyrkertro på, at der snart venter rentesænkninger fra centralbanken.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske T-bond endte 6 basispoint lavere i 3,97 pct. Fredag morgen handles den amerikanske tiårige statsobligation i det samme niveau på markedet i Tokyo.

Torsdag eftermiddag, da det danske marked lukkede klokken 17, var renten 4,03 pct. - men her var investorerne fortsat ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stå på.

Den tiårige danske statsobligation bakkede torsdag med 2 basispoint til 2,38 pct. i forhold til onsdag.

I sidste uge gik den ledende tiårige statsobligation på weekend med en rente 2,35 pct. I forhold den sidste handelsdag i 2023, gik renten på nytårsferie i 2,25 pct.

Den amerikanske inflation var i december en spids højere end ventet.

- Fredagens inflationsrapport peger i retning af lidt færre rentenedsættelser, end investorerne forventer. Vi tror derfor ikke, at renten bliver sænket på rentemødet i marts, hvilket ellers har en sandsynlighed på 70 pct. ifølge investorerne, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Torsdag aften beroligede chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, ligeledes markedet, da hun sagde, at ECB er tæt på at vinde kampen mod inflationen, og at det er vigtigt, at arbejdet gøres færdigt.

Kommentaren faldt, efter at nyhedsbureauet AFP har rapporteret, at centralbankchefen måske er kandidat til en post som udenrigsminister i den franske premierminister Gabriel Attals regering.

Fredagens vigtigste nøgletal er de amerikanske producentpriser for december. De ses som en indikator på forbrugsprisernes udvikling.

- Virksomhedernes produktionsomkostninger er vigtige i forhold til de priser, som forbrugerne møder ude i butikkerne. Producentpriserne er faldet mærkbart. Især på grund af faldende energipriser. Det peger i retning af, at inflationspresset er på vej ned i USA. Skulle producentpriserne stiger mere end ventet i dag, kan det presse renterne lidt op, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Producentpriserne ventes at stige med 1,3 pct. i december mod en stigning på 0,9 pct. i december, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje