Obligationer/tendens: Uændrede eller marginalt lavere renter i tynds marked
Der er udsigt til uændrede eller marginalt sivende renter på de danske obligationer, når markedet åbner onsdag morgen. Handlen ventes at blive yderst begrænset i disse dage op til årsafslutningen.
- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med stort set uændrede renter skriver seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i et notat onsdag morgen.
De internationale renter faldt en anelse i New York anden juledag, og udviklingen er fastholdt onsdag morgen på markedet i Tokyo.
Den tiårige amerikanske T-bond endte i 3,90 pct. fredag inden jul og anden juledag faldt renten 2 basispoint til 3,88 pct.
Onsdag morgen er renten på den tiårige T-bond knap 3,88 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 2 point mindre end renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede før jul.
Renten på den toneangivende danske tårige statsobligation lukkede fredag i 2,20 pct. - et enkelt basispoint lavere end ved lukkeniveauet torsdag.
Der er stort set ingen nøgletal at se frem til onsdag, og ej heller nogen andre skelsættende begivenheder på programmet.
Eneste offentliggørelse kommer fra USA i form af den amerikanske centralbank, Federal Reserves afdeling i Richmonds fremstillingsindeks, Richmond Fed Manufacturing Index, der er en ledende indikator på det vigtige ISM-indeks for industrien.
- Hvis indekset aftager, kan det sende renterne lidt ned, vurderer Kim Blindbæk.
Der er dog ikke optræk til andet end marginale udsving i så fald, da markedet fortsat præges af en store modvilje blandt markedsdeltagerne til at tage risici inden børgerne lukkes for årsafslutningen.
.\\˙ MarketWire