Onsdagens aviser med Nordea, Sydbank og Parken
BØRSEN
NORDEA TROR PÅ BANKAKTIER: ISÆR DE AMERIKANSKE ER INTERESSANTE
Bankaktier er steget med udsigten til genåbninger og stigende renter. Men der er mere i vente, lyder det fra Nordea. (Forside, side 28-29)
MIO.-GEVINST EFTER SALG AF SUNDHEDSHUSE TIL KAPITALFOND
Danskejet svensk kæde af sundhedshuse er solgt til kapitalfonden Procuritas. Kapitalfonden skal skrue væksttempoet op. (Side 4)
SYDBANK HAR LAGT MINDST TIL SIDE TIL CORONA
Blandt landets største banker er Sydbank den, der har reserveret mindst til coronatab. Topchef fortæller, at det er et forsigtigt beløb. (Side 8)
PARKEN-FORMANDENS EXIT GØR PLADS TIL ANDRE OPGAVER
Efter seks år som formand for Parken Sport & Entertainment siger Bo Rygaard nu farvel for at gøre plads til andre bestyrelsesopgaver. (Side 12)
DANSKE MEDICINALPATENTER UNDER PRES FRA KINA
Antallet af danske patentansøgninger fra life science er højt og stabilt, men har ikke udviklet sig de sidste ti år. Kina brager til gengæld frem. (Side 14)
DANSKE AKTIER ER MINDRE UDSAT FOR SHORT-HANDEL
Kampen om Gamestop-aktien har sendt ringe i vandet til de danske aktier, der er mindre shortet end normalt, vurderer Danske Bank. (Side 30)
BERLINGSKE BUSINESS
EKSPERTPANEL MENER AT HAVE OPSKRIFTEN PÅ ET BEDRE IVÆRKSÆTTERLAND
Et panel af iværksættere, nedsat af Dansk Erhverv, præsenterer nu 28 konkrete anbefalinger, som kan gøre Danmark til et bedre sted for nye virksomheder. To professorer roser forslagene, men efterlyser et bredere samfundsperspektiv. (Forside, side 4-5)
DANSK AKTIEMARKED FÅR TÆV I 2021
Efter et forrygende 2020 har Danmarks eliteindeks, C25, tabt pusten i året første måneder. Danske aktier er som nogle af de eneste i Vesten i rødt, og der er ikke tegn på lysere tider resten af året, siger strateger. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BANKERNE HAR UDSIGT TIL BEDRE KERNEFORRETNING
Pengeinstitutterne forventer øgede renteindtægter i år, fordi privatkunderne i stigende grad betaler negative renter. (Forside, side 6-7)
PARKEN SKAL HAVE NY FORMAND
FCK-ejeren, Parken Sport & Entertainment, skal have en ny bestyrelsesformand. Bo Rygaard, der i øjeblikket er bestyrelsesformand, genopstiller ikke på selskabets ordinære generalforsamling. (Side 2)
ALKA SØSÆTTER NYT MOBILSELSKAB
Alka er kendt som forsikringsverdenens lavprisfrontløber. Nu lancerer selskabet Alka Mobil med et tilbud, der for alvor puster til den igangværende mobilkrig. Prisen vil være 59 kr. om måneden. (Side 4)
MINKAVLERE KAN GIVE STOR GEVINST TIL SYDBANK
Erstatningspakken til de tvangsnedlukkede minkavlere forventes at pynte mærkbart på Sydbanks regnskab i år. (Side 4)
FREMGANG FOR HEMPEL
Malingkæmpen Hempel har haft et udfordrende coronaår, men øger alligevel omsætningen. (Side 13)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›