Onsdagens aviser med Royal Unibrew, SAS og Jyske Bank

Udgivet den 19-08-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

EJERE STRIDES OM RIGMANDS BUD PÅ SKIBSBANK

Den velhavende finansmand Christian Dyvig er klar til at købe Danmarks Skibskredit for knap 4 mia. kr. Men selskabets ejere, der tæller blandt andre Nordea, A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank og Nationalbanken, er uenige om, hvorvidt buddet er højt nok. (Forside, side 6-7)

ISLAMISK INVESTERINGSBANK TÆT PÅ SALG AF DANSK GASKÆMPE

Danske Kosan Crisplant, verdens største leverandør af udstyr til gasflasker, er detaljer fra at blive solgt til arabisk byggekoncern. Al-Ayuni Investment and Contracting Company fra Saudi-Arabien betaler knap en halv mia. kr. for at overtage det århusianske selskab. (Side 8)

ROYAL UNIBREW VISER GODE TAKTER

Tirsdagens regnskab fra bryggerivirksomheden Royal Unibrew bød på et svagt resultat for kvartalet, men viste fremgang for halvåret. Der var som ventet svag tilbagegang i andet kvartal og direktøren erklærer sig tilfreds. (Side 11)

JYSKE BANK HAR LUFT TIL AT UDBETALE UDBYTTE

Ledelsen i Jyske Bank åbner for første gang siden 2007 for at sende penge tilbage til aktionærerne i forbindelse med tirsdagens halvårsregnskab. Det var noget, markedet kunne lide at høre, og investorerne kvitterede med en stigning på over 4 pct. (Side 12)

SAS ER KLAR MED NYE OVERSØISKE RUTER

Det har spøgt længe, men nu skulle den være god nok: Nye langruter ud af Skandinavien vil blive præsenteret i dag, heraf én fra København. Der skal være tale om destinationer, som SAS ikke har fløjet til tidligere. (Side 13)

SAXO BANK-BOSS SKYDER MILLIONER I PRISPORTAL

Saxa Banks topchef Lars Seier Christensen investerer sammen med en række ledende danske erhvervsfolk 15 mio. kr. i prisportalen Samlino.dk, som beskæftiger sig med sammenligning af priser på finansiel service. (Side 14)

PENSIONSKASSER SCORER MILLIARDAFKAST

På et år har danske pensionskasser og forsikringsselskaber samlet skovlet 248,7 mia. kr. ind i investeringsafkast – en stigning på 230 pct. (side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

NYKREDITS STORSATSNING BAGUD PÅ POINT

Nykredits storsatsning på at sælge erhvervslån i Totalkredit-samarbejdet har stort set kun kritiserede tolagslån på paletten. Ekspert kalder det for en stor ulempe. (Forside, side 4-5)

JYSKE BANK OVERVEJER AT BELØNNE SINE AKTIONÆRER

For første gang siden 2008 kan der igen være udlodning af kapital på vej til Jyske Banks aktionærer efter et halvårsregnskab, hvor nedskrivningerne er bragt kraftigt ned og med fortsat fremgang i salget af boliglån. (Side 9)

NEDTUR FOR DEN NORSKE KRONE KOSTER DYRT

Det er en økonomisk pine af de større for Danmark, at den norske krone i øjeblikket rasler ned i kurs og nu ligger på det laveste niveau i flere år - kun lidt over den svenske. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

AXEL JAGTER KØBER TIL SMERTENSBARN

Kapitalfonden Axel forsøger at finde en køber til kriseramte BB Electronics, som fonden har ejet i 17 år. (Side 3)

JYSKE BANK KAN NOTERE MARKANT FREMGANG

Efter en sløj periode med skuffende resultater, viser Jyske Bank klar fremgang. De fortsat for høje nedskrivninger synes nu endelig at være under kontrol. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose