PANDORA RAPPORTERER FORELØBIG 2017 OMSÆTNING PÅ DKK 22,8 MIA OG EN EBITDA-MARGIN PÅ 37,3%
Som tidligere varslet annoncerer PANDORA i dag foreløbige finansielle resultater for 2017 inden selskabets kapitalmarkedsdag den 16. januar 2018.
Baseret på ikke-revideret finansielle resultater forventes PANDORAs omsætning for 2017 at stige 12% til DKK 22,8 mia. I lokal valuta forventes omsætningen at stige 15%, til sammenligning med en oprindelig forventning om en medvind på ca. 1%. Det svarer til en negativ valutakurseffekt på ca. DKK 0,8 mia. i forhold til den oprindeligt forventede valutakurseffekt. Omsætningen, der var betydeligt påvirket af den ugunstige valutakursudvikling, var marginalt under PANDORAs forventninger for 2017 på DKK 23-24 mia. nævnt i februar 2017.
Væksten i det direkte sammenlignelige salg (like-for-like) for PANDORA-ejede konceptbutikker i 4. kvartal 2017 udgjorde 15%, hovedsageligt drevet af en stærk performance af eSTOREs.
EBITDA-marginen forventes at være 37,3% mod PANDORAs helårsforventning på ca. 38%.
Den effektive skatteprocent for 2017 er påvirket af en nedsættelse af de udskudte skatteaktiver, som en konsekvens af den nye amerikanske skattereform underskrevet i december 2017 såvel som en 10% skat på hjemsendelse af udbytte relateret til indtjening før 2013 fra PANDORA Production Co. Ltd. i Thailand. Grundet disse ekstraordinære forhold forventes den effektive skatteprocent for 2017 at være ca. 25%, mens den underliggende skatteprocent fortsat forventes at være ca. 21%.
Anlægsinvesteringer for 2017 forventes at være på 6% af koncernomsætningen imod det tidligere forventede på 5%. Stigningen skyldes primært en hurtigere end forventet fremgang i byggeprojekter i Thailand samt flere åbninger af PANDORA-ejede butikker end ventet.
PANDORA åbnede i 2017 netto 308 konceptbutikker imod forventningerne på 300.
I forbindelse med resultatet udtaler PANDORAs CEO Anders Colding Friis
"2017 har været et udfordrende år for PANDORA. Resultaterne for 2017 er tæt på de mål vi satte i begyndelsen af året, men vi er selvfølgelig skuffet over, at vi ikke til fulde har opnået målsætningerne. Når det er sagt, så er der flere eksterne faktorer, som har modarbejdet os i 2017 herunder et udfordret detailmiljø i USA samt ugunstige valutakurser. Vi ser nu frem mod at præsentere vores planer for fremtiden på vores kapitalmarkedsdag den 16. januar".
PANDORAs årsrapport for 2017 offentliggøres den 6. februar 2018. Ledelsen vil heri uddybe resultaterne yderligere.
OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 7.700 forhandlere, herunder mere end 2.300 konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan mere end 23.800 medarbejdere, hvoraf ca. 13.200 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2016 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 20,3 mia. (ca. EUR 2,7 mia.).
KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:
INVESTOR RELATIONS Magnus Thorstholm Jensen Vice President, Head of Investor Relations +45 7219 5739 mtje@pandora.net |
MEDIA RELATIONS Martin Kjærsgaard Nielsen Global Head of Media Relations +45 50 77 52 71 mnie@pandora.net |
Christian Møller Investor Relations Officer +45 7219 5361 chmo@pandora.net |
Vedhæftede filer:
PANDORA_Company Announcement_No_424_DK.pdf