PricewaterhouseCoopers skal betale 105 millioner kroner i erstatning

Udgivet den 25-03-2024  |  kl. 13:45  |  

Revisionsvirksomheden PricewaterhouseCoopers (PwC) skal betale en erstatning på knap 105 millioner kroner i en sag, hvor det blankt har påtegnet en årsrapport, der var udarbejdet i strid med god regnskabsskik.

Det har Retten i Lyngby afgjort mandag.

Sagen drejer sig om et opkøb af forsikringsselskabet Qudos, som selskabet New Nordic købte i 2016. Forud for salget havde New Nordic krævet, at PwC påtegnede årsrapporten blankt, altså uden noget at indvende.

New Nordic har fået ret i en anklage mod PwC om, at det ikke havde udvist den nødvendige professionalisme og omhu i deres revision, da det ikke identificerede eller rapporterede væsentlige fejl og mangler i Qudos' regnskaber for 2016.

I Qudos årsrapport for det år fremgik det, at selskabet havde en egenkapital på 167 millioner kroner. Men det viste sig efterfølgende ikke at passe. Ifølge retten var selskabets egenkapital på maksimalt 5 millioner kroner.

Efter opkøbet viste det sig, at det ville kræve omkring 300 millioner kroner i øjeblikkeligt kapitalindskud, hvis ikke Qudos skulle gå konkurs. Men det forhold blev ikke afdækket i revisionen af selskabet.

Ifølge dommen skulle PwC have afsløret, at Qudos' økonomiske situation var langt værre end rapporteret, og at en korrekt revision ville have forhindret handlen.

Erstatning dækker både den oprindelige købesum for Qudos samt det kapitalindskud, som New Nordic blev tvunget til at foretage.

Ud over de knap 105 millioner kroner i erstatning, skal PwC desuden betale renter af de mange millioner og de knap 11,5 millioner kroner, sagen har kostet.

Sagsøger havde krævet 118 millioner kroner i erstatning. Pengene skal ifølge dommen betales inden for 14 dage.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose