Prisen på naturgas udbygger sidste uges plus

Udgivet den 12-08-2024  |  kl. 14:03  |  

Krigen i Ukraine påvirker fortsat prisen på naturgas. Og også mandag får naturgasprisen et tryk op.

Den toneangivende hollandske gasfuture koster mandag 42,73 euro per megawatttime, og det er det højeste niveau siden starten af december sidste år. For en uge siden var prisen i niveauet 35,50 euro per megawatttime.

Prisstigningen er kommet, efter at ukrainske tropper har beslaglagt nøglepunktet for rørledningen med naturgas i den russiske grænseby Sudzha i regionen Kursk i sidste uge, selv om gassen stadig flyder.

Selv om det meste af Europa har sagt stop for russiske naturgas, så er lande som Østrig og Slovakiet fortsat afhængig af den. Og netop Sudzha er det eneste sted, hvor russisk naturgas sendes ind i Europa.

Prisen lå på 22,3 euro per megawatttime i februar, da den var på sit laveste i år.

De europæiske naturgaspriser har været stærkt påvirket af krigen mellem Ukraine og Rusland, som har sendt den hollandske gasfuture på en rutsjebanetur siden krigens start i februar 2022. Gasfuturen toppede i april 2022 i 345 euro per megawatt-time.

Til sammenligning ramte prisen 3,4 euro per megawatt-time i maj 2020, efter at coronarestriktioner i foråret 2020 havde sendt efterspørgslen efter alternativer såsom olie i hullet og priserne samme vej.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip
16:22 Brent-olieprisen dykker under 70 dollar for første gang siden december 2021
15:41 USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start
15:38 Carlsbergs milliardopkøb af Britvic er til eftersyn hos de britiske konkurrencemyndigheder
15:00 Seniorstrateg: Inflationstal er sidste store pejlemærke før rentemøde
14:49 USA/tendens: Nye stigninger i sigte drevet af Oracles opmuntrende regnskab
14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple