Råvarer: Israel-Hamas-konflikten påvirker råvaremarkedet torsdag

Udgivet den 26-10-2023  |  kl. 07:16  |  

Oliepriserne stiger torsdag morgen, idet råvarehandlere holder vejret i forhold til Israels forestående invasion af Gaza. Det forlyder nu, at Israel er gået med til at udskyde indvasionen til senere på ugen på amerikansk opfordring, hvilket vil købe den amerikanske regering tid til at opsætte missilforsvar i den omkringliggende region for at beskytte udstationerede amerikanske tropper.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 89,87 dollar mod 87,78 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,23 dollar mod 83,23 dollar onsdag eftermiddag.

- Bevægelserne i råvaremarkedet skyldes næsten udelukkende udviklingen i krigen mellem Israel og Hamas, siger Tina Teng, der er markedsanalytiker hos CMC, til nyhedsbureauet Reuters.

En større forventet stigning i de amerikanske råolielage tynger dog oliepriserne og indikerer svagere efterspørgsel. Ifølge det amerikanske energiministerium voksede råoliebeholdningerne med 1,4 mio. tønder i sidste uge til 421,1 mio. tønder, hvilket var noget højere end gennemsnitsestimatet af analytikere adspurgt af Reuters, der lød på en stigning på 240.000 tønder.

- Markederne forbliver volatile, mens spændingerne i Mellemøsten pågår, men de underliggende faktorer er sæsonmæssigt svagere end forventet med en overraskende svag efterspørgsel på råolie i USA, skrev analytikere fra det amerikanske finanshus Citi ifølge nyhedsbureauet i en note.

Dollarindekset steg også en smule torsdag, hvilket øger presset for oliepriserne, idet en stærkere dollar gør indhug i efterspørgslen, da olie bliver dyrere for købere med anden valuta end dollar.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1988,54 dollar mod 1977,16 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata