Råvarer: Lavere oliepriser på håb om behersket reaktion på Irans angreb på Israel

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 08:09  |  

Oliepriserne falder mandag morgen, idet markedsdeltagerne reducerer risikopræmierne efter Irans angreb på Israel lørdag aften. Angrebet har ifølge de israelske myndigheder forårsaget begrænset skade, da missilerne blev nedskudt af Israels forsvarssystem.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 90,30 dollar mod 91,82 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,41 dollar mod 87,27 dollar fredag eftermiddag.

Angrebet, der bestod af mere end 300 missiler og droner, var det første angreb mod Israel fra et andet land i mere end tre årtier, hvilket vækker bekymringer om en bredere regional konflikt, der påvirker olietrafikken gennem Mellemøsten.

- Et angreb var i høj grad prissat i dagene op til det. De begrænsede skader og det faktum, at der ikke var tab af menneskeliv, betyder også, at Israels reaktion måske vil være afmålt, siger Warren Patterson, chef for råvarestrategi hos ING Groep, til Reuters og fortsætter:

- Men det er klart, at der stadig er masser af usikkerhed, og det hele afhænger af, hvordan Israel reagerer.

Da Iran i øjeblikket producerer over 3 mio. tønder råolie om dagen som en stor producent inden for Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec), omfatter forsyningsrisikoen mere strengt håndhævede oliesanktioner, og at Israels reaktion kan omfatte målretning mod Irans energiinfrastruktur, skriver ING i et kundenotat.

På trods af den begrænsede skade forventede analytikere i det mindste en kortvarig stigning i priserne her til morgen, men at mere betydelige og længerevarende priseffekter fra optrapningen ville kræve en væsentlig forstyrrelse af forsyningen, såsom sanktioner mod skibsfarten i Hormuzstrædet nær Iran.

Analytikere hos Citi Research fortæller, at forlængede spændinger ind i andet kvartal i år stort set har prissat olie til 85-90 dollar per tønde. Da markedet i det store og hele har været afbalanceret i udbud og efterspørgsel i løbet af årets første kvartal, kan enhver nedtrapning få priserne til at falde ret kraftigt tilbage til de høje 70 eller lave 80 dollar per. tønde.

Hvis den direkte konflikt mellem Israel og Iran fortsætter, så ser Citi Research oliepriser på over 100 dollar per tønde afhængig af begivenhedernes karakter.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2356,03 dollar mod 2426,33 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec
11:29 Eurozonens økonomi voksede mere end først antaget i fjerde kvartal af 2024
09:39 North Media ender lavere end ventet efter nedskrivning af svensk forretning
09:14 Aktier/åbning: Ny dag i rødt med Novo og Mærsk som dødvægt
09:11 Rockwool-aktiens store stigning giver god anledning til at sælge vurderer Danske Bank
08:46 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for vigtig jobrapport
08:41 Dansk industriproduktion hang i bremsen grundet stort fald i produktionen af medicin
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan slå bak i ventet surt marked
08:11 Tyske fabriksordrer viser skuffende dyk i januar
08:09 Mærsk kan se fortsat fald i rateindeks
07:52 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod største ugentlige fald siden oktober
07:15 Obligationer/tendens: Udsigt til mindre rentefald med fokus på amerikansk jobrapport
07:07 Asien: Investorerne giver op over for forvirrende amerikansk handelspolitik
06:48 Mærsk får skruet ned for kursmålet hos JPMorgan - ser negativt afkast på knap 37 pct.
06:40 Feds Harker ser øgede risici fra inflation og mere forsigtighed
06:36 Scandinavian Tobacco-chef holder øje med Trump og handelskrig
06:34 HP Enterprise styrtdykker efter regnskab - vil af med 3000 ansatte
06:34 Amerikansk chipkæmpe i vejret: AI-fremgang trumfer analytikerbud
06:32 Asien: Investorerne giver op over for forvirrende amerikansk handelspolitik