Råvarer: Oliepriserne falder efter Ruslands forventing om at øge udbuddet

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 08:14  |  

Oliepriserne falder tirsdag på grund af udsigten til stigende udbud fra Rusland, forsigtig handel forud for Federal Reserves møde om de amerikanske renter og usikkerhed om efterspørgslen på flybrændstof under sommerens rejsesæson.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 86,75 dollar mod 86,48 dollar mandag eftermiddag, men 87,10 mandag aften kl. 20. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,59 dollar mod 82,35 dollar mandag eftermiddag, men 82,95 mandag aften kl. 20.

I Rusland fortsætter bekymringerne om udbuddet som følge af øget eksport efter, at ukrainske angreb på landets olieinfrastruktur har været med til at presse priserne nedad.

- Angrebene vil sandsynligvis reducere den russiske råolieproduktion med op til 300 tusind tønder per dag ud over planlagte vedligeholdelseslukninger, skriver analytikere fra JP Morgan i et kundenotat.

Rusland har dog planer om at øge olieeksporten i marts gennem sine vestlige havne med næsten 200.000 tønder per dag. Dog mod en månedlig plan på 2,15 mio. tønder per dag.

Olieprisen tynges desuden af usikkerhed om, hvordan de amerikanske rentesatser vil udvikle sig forud for Federal Reserves møde den 20. marts.

- Markedet er i konsolideringstilstand og afventer signaler om rentenedsættelser fra denne uges FOMC-møde, siger Suvro Sarkar fra DBS Bank.

På efterspørgselssiden er analytikerne lidt forsigtige med hensyn til væksten i efterspørgslen på flybrændstof forud for sommerens rejsesæson. Analytikere fra BMI forventer, at de globale priser på flybrændstof vil stige med 5,4 pct. Dog ser de også, at en økonomisk afmatning vil dæmpe forbruget af flyrejser og dermed begrænse priserne på flybrændstof.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2159,12 dollar mod 2158,30 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.