Råvarer: Oliepriserne på vej op igen - fortsat fokus på Mellemøsten

Udgivet den 15-01-2024  |  kl. 07:53  |  

Oliepriserne er mandag morgen så småt på vej op igen efter fald i dagens indledende handel kort efter midnat.

Dermed bygges videre på stigningerne fredag.

Handlere holder fortsat øje med risikoen for forsyningsforstyrrelser i Mellemøsten, efter USA og Storbritannien gennemførte en række luftangreb i et forsøg på at stoppe den yemenitiske houthi-bevægelses angreb på skibsfarten i Det Røde Hav.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 78,49 dollar mod 77,56 dollar ved midnatstid.

Ved dansk børslukketid fredag kl. 17 var prisen dog 79,11 dollar, før toppen af fredagens stigninger blev kappet af i den sene handel fredag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig mandag morgen i 72,80 dollar mod 72,05 ved midnat søndag. Ved dansk børslukketid fredag var prisen på 73,61 dollar.

Oliepriserne steg mere end 2 pct. fredag og nåede det højeste intradag-niveau i år efter det amerikanske og britiske militærs angreb mod de Iran-støttede houthier.

- Der er en signifikant forsyningsrisiko på markedet grundet angrebene i Det Røde Hav, men for nu har udviklingen i regionen dog ingen indvirkning på olieudbuddet, og det vil nok kræve en markant eskalering, før det sker, siger Warren Patterson, der er chef for råvareforskning hos ING, ifølge Reuters.

Flere tankskibe styrede udenom Det Røde Hav fredag efter angrebene. Handlere holder dog fortsat øje med Irans reaktion og en mulig indvirkning på transporten gennem Hormuzstrædet, som er et kritisk knudepunkt for olietransporten.

I Libyen har protester mod korruption truet at lukke yderligere to olie- og gasfaciliteter, efter at der er blevet lukket en, der producerede 300.000 tønder om dagen den 7. januar.

I USA forberedte el- og naturgasselskaber sig på ekstrem kulde henover den forlængede weekend med Martin Luther King Day helligdagen mandag. Kulden ventes at forårsage rekordstor gasefterspørgsel, samt begrænse forsyningen grundet frosne brønde, skriver Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2053,30 dollar mod 2053,73 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW
06:32 Asien: Let positiv stemning trods øget usikkerhed om amerikansk valg
06:32 Valuta: Dollarstyrke fastholdes af Trump-favorable meningsmålinger
06:32 USA/T-bond: Med små bevægelser fredag endte ugen med stilstand
06:32 USA/lukning: S&P 500 og Dow Jones i rekord efter årets længste stigningsrække