Råvarer: Oliepriserne presses ned af stigende brændstoflagre i USA

Udgivet den 09-01-2025  |  kl. 06:42  |  

En større ophobning i de amerikanske brændstoflagre er torsdag med til at tynge oliepriserne. En forventning om stigende efterspørgsel i løbet af vinteren og et begrænset udbud dæmper dog nedturen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 76,07 dollar mod 76,80 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 73,20 dollar mod 74,09 dollar onsdag eftermiddag.

De amerikanske lagre af benzin voksede i sidste uge med 6,33 mio. tønder, viste den ugentlige opgørelse fra det amerikanske energiministerium, EIA. Til sammenligning havde økonomerne ifølge Bloomberg News kun regnet med en stigning på 500.000 tønder.

Også destillatlagrene voksede væsentligt over forventning, mens olielagrene svandt ind med knap 1 mio. tønder mod en forventning om et fald på 2 mio. tønder.

- Stigende amerikanske brændstoflagre førte til noget salg, men den nedadgående risiko er begrænset på grund af efterspørgslen i vintersæsonen på den nordlige halvkugle, siger Hiroyuki Kikukawa, der er direktør i NS Trading, til Reuters.

Også efterspørgslen efter olie ventes at stige i januar. Analytikere i den amerikanske storbank JPMorgan regner med, at det daglige globale brug i år vil stige 1,4 mio. tønder til 101,4 mio. tønder om dagen - ligeledes med henvisning til behov for energi til at varme op på den nordlige halvkugle.

På oliemarkedet vil handlerne i den kommende tid have stor fokus på efterspørgslen i Kina, krigen mellem Rusland og Ukraine og ikke mindst den kommende energipolitik i USA, hvor Donald Trump snart tiltræder som landets 47. præsident.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2658,94 dollar mod 2665,91 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag
06:42 Råvarer: Oliepriserne presses ned af stigende brændstoflagre i USA
06:38 Asien: Aktier falder let i forsigtigt marked med fokus på Kina og amerikanske jobtal
06:36 USA/T-bond: Små rentebevægelser før fredagens vigtige jobrapport
06:35 USA/lukning: Ujævn handel endt med beskedent plus - Meta tyngede - Eli Lilly løftede
06:34 Centralbankchefer ønskede "forsigtig" pengepolitik den kommende tid