Rød blok yderligere i front
Vælgerne ser ud til at vende tommelfingeren nedad i forhold til regeringens 2020-plan. Rød blok har vundet to mandater ekstra den seneste måned, viser en måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.
Rød blok har nu 97 mandater, og blå blok må nøjes med 78 mandater. Det er en forskydning på to mandater siden sidst.
Det skriver DR.
Da Epinion sidst spurgte vælgerne den 18. marts, mønstrede de radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten tilsammen 95 mandater.
Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fik dengang 80 mandater af vælgerne.