Rekordfå sælgere giver nedslag i pris, og flere købere betaler overpris

Udgivet den 03-10-2020  |  kl. 06:00  |  

Andelen af sælgere, der giver et nedslag i pris ved villahandler er rekordlav, og omvendt er der rekordmange købere, der betaler mere end udbudsprisen. Det samme gælder for rækkehuse og sommerhuse. Foto: Boligsiden.

2020 har indtil videre været et ekstraordinært år på boligmarkedet. Der er solgt usædvanlig mange boliger, priserne stiger, og nu er der endnu et tydeligt bevis på, at aktiviteten har været helt ud over det sædvanlige.

Ser vi på de nedslag i pris, der typisk gives eller ikke gives i forbindelse med en bolighandel, er tendensen lige nu ret tydelig.

Tallene for tredje kvartal 2020 viser nemlig, at for to ud af tre boligtyper er andelen af sælgere, der giver nedslag i prisen, rekordlav, imens andelen af købere, der betaler overpris, er tilsvarende rekordhøj.

Eksempelvis er der for villaerne tale om, at der i tredje kvartal 2020 kun blev givet et nedslag i pris i 70 procent af alle handler. Det er den laveste andel, Boligsiden har registreret per kvartal siden starten af 2009.

Tilsvarende blev der i 7,6 procent af alle villahandlerne betalt en højere pris, end villaen var udbudt til salg til. Det er omvendt den højeste andel, Boligsiden har målt siden begyndelsen af 2009.

Sælgers marked

"Det er en ret markant ændring, der er sket. For hvis vi ser tilbage på første kvartal i 2020 blev der i 78,5 procent af alle villahandler givet et nedslag i pris, imens der kun i 4,7 procent af handlerne blev betalt mere end udbudsprisen. Der er altså sket meget i løbet af ret kort tid," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Der er ingen tvivl om, at coronaperioden har skabt et sælgers marked, og derfor ser vi nu færre handler med nedslag i pris. Udbuddet af boliger er rekordlavt, og samtidig har vi de højeste handelstal i årevis. Sælgerne kan altså tillade sig at afvise et lavere bud end udbudsprisen, fordi der er flere købere derude. Og det ved køberne også, hvorfor de er villige til at lægge mere end udbudsprisen, når de har fundet drømmeboligen og vil være sikre på at få handlen i hus."

Glohedt marked for sommerhuse

Tendensen for villaerne gælder også for rækkehusene. Og ser vi på sommerhusene, er tendensen endda endnu mere markant.

"Der er ikke noget at sige til, at ejendomsmæglerne har haft sved på panden det sidste halve år, for markedet for sommerhuse har været usædvanlig hedt. I dette hjørne af boligmarkedet er andelen af handler med nedslag faldet fra 81,7 procent i første kvartal af 2020 til kun 66,5 procent i tredje kvartal. Samtidig er der sket en fordobling i andelen af sommerhuse, der er solgt til overpris fra 5,5 procent i første kvartal i år til 11,3 procent af alle handlerne i tredje kvartal. Det er et voldsomt spring, som vi ikke har set tidligere," forklarer Birgit Daetz.

Det svarer til, at lidt over hvert 10. sommerhus er solgt til overpris i tredje kvartal, hvorimod det i første kvartal kun var hvert 20. sommerhus. Og faktisk blev rekorden sat i andet kvartal, hvor andelen for sommerhuse solgt til overpris var på 11,7 procent.

"Det er en vild udvikling, for ser vi lidt tilbage i tiden, så har det været mere normalen end afvigelsen, at andelen for sommerhuse solgt til overpris lå i nærheden af én til tre procent," tilføjer Birgit Daetz.

For ejerlejlighederne går udviklingen i samme retning med en faldende andel af handler med nedslag i pris og en stigende andel af handler købt til overpris. Men for denne boligtype er der ikke sat rekord. Det skete tværtimod i andet kvartal af 2015.

Udviklingen i andel af handler med nedslag i pris samt andel af handler indgået til overpris:

  Villaer   Rækkehuse   Sommerhuse   Ejerlejligheder      
Kvartal Andel nedslag Andel overpris Andel nedslag Andel overpris Andel nedslag Andel overpris Andel nedslag Andel overpris
(1) 2018 76,4% 4,6% 65,9% 6,8% 84,2% 3,2% 64,9% 9,3%
(2) 2018 76,1% 5,1% 69,0% 5,4% 79,8% 5,1% 66,2% 8,4%
(3) 2018 76,5% 4,8% 69,7% 6,0% 80,6% 4,7% 70,3% 6,8%
(4) 2018 78,0% 4,3% 70,6% 5,4% 83,9% 3,6% 73,0% 6,4%
(1) 2019 78,4% 4,3% 72,5% 5,5% 82,9% 4,4% 75,0% 5,8%
(2) 2019 76,1% 5,0% 70,1% 6,5% 77,5% 5,0% 73,1% 5,8%
(3) 2019 75,5% 5,4% 71,9% 5,9% 77,5% 6,1% 74,4% 6,2%
(4) 2019 77,1% 4,4% 71,0% 6,1% 83,6% 3,9% 74,6% 6,2%
(1) 2020 78,5% 4,7% 72,9% 5,1% 81,7% 5,5% 72,2% 7,6%
(2) 2020 75,1% 6,5% 70,7% 6,6% 68,1% 11,7% 72,8% 7,6%
(3) 2020 70,0% 7,5% 61,5% 9,2% 66,5% 11,3% 66,6% 9,7%

(Opgørelsen viser andelen af handler, hvor der er givet nedslag samt betalt overpris for hver enkelt boligtype. Tallene er trukket 2. oktober 2020. Kilde: Boligsiden.)

The post Rekordfå sælgere giver nedslag i pris, og flere købere betaler overpris first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose