Råvarer: Olieprisen stiger som følge af et forventet fald i de amerikanske råolielagre

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 08:27  |  

Oliepriserne stiger onsdag på grund af forventninger om faldende amerikanske lagre af benzin og råolie, imens der holdes øje med en potentiel udvidelse af konflikten i Mellemøsten, der kan begrænse de globale olieforsyninger.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 81,18 dollar mod 81,23 dollar tirsdag eftermiddag, men 80,66 dollar tirsdag aften kl. 21. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,91 dollar mod 79,01 dollar tirsdag eftermiddag, men 78,32 dollar tirsdag aften kl. 21.

Ifølge American Petroleum Institute, API, forventes de amerikanske lagre af råolie og benzin at være faldet i sidste uge modsat lagrene af destillater. Ifølge API-tallene faldt de amerikanske råolielagre i sidste uge med 5,21 mio. tønder og benzinlagrene med 3,69 mio. tønder. Modsat steg lagrene af destillater med 612.000 tønder. De faldene lagre kan tyde på en større efterspørgsel i USA, hvilket styrker priserne.

De officielle data om USA's lagerbeholdning fra Energy Information Administration kommer senere onsdag.

Derudover afventer markedet tegn fra Mellemøsten angående Irans næste træk, eftersom landet har lovet et tilbagesvar på mordet af en Hamas-leder, som Iran giver Israel skylden for. Israel har hverken bekræftet eller afvist sin involvering. En udvidet konflikt i regionen kan begrænse råolieforsyningen fra Iran og de omkringliggende producentlande og styrke priserne.

For at forhindre oliepriserne i at stige yderligere holdt det Internationale Energiagentur tirsdag sin prognose for væksten i den globale olieefterspørgsel i 2024 uændret, men nedjusterede sit skøn for 2025 med henvisning til den svækkede kinesiske økonomis indvirkning på forbruget.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2461,36 dollar mod 2471,78 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip
16:22 Brent-olieprisen dykker under 70 dollar for første gang siden december 2021
15:41 USA/åbning: Oracle og store teknologiselskaber trækker for i grøn start
15:38 Carlsbergs milliardopkøb af Britvic er til eftersyn hos de britiske konkurrencemyndigheder
15:00 Seniorstrateg: Inflationstal er sidste store pejlemærke før rentemøde
14:49 USA/tendens: Nye stigninger i sigte drevet af Oracles opmuntrende regnskab
14:19 Chefstrateg: Investorene hepper på Trump til nattens præsidentdebat
13:59 Amerikansk storbank spår svækkelse af euro ved udsigt til store rentenedsættelser fra ECB
13:47 Europa/aktier: BMW's nedjustering sætter aktierne under pres
13:10 BMW nedjusterer forventningerne efter problemer med bremsesystem og leverancer
12:42 EU-dom: Apple skal tilbagebetale milliarder til Irland
12:33 Obligationer/middag: Renten holder fortsat niveau inden onsdagens inflationstal fra USA
12:25 DNB opdaterer strategi: Vil skære 500 stillinger
11:55 Aktier/middag: GN og Demant ryger til bunds efter udsigter til konkurrence fra Apple