Sampo dykkede på meldinger fra Danske Bank
Aktierne i det finske forsikringsselskab Sampo faldt mandag morgen tilbage til det laveste niveau i en måned, men handles nu her i eftermiddag stort set uforandret i 31,49 euro. Danske Bank skrev i et notat, at forsikringsselskabet ikke udbetaler et højt nok udbytte til at retfærdiggøre den aktuelle aktiekurs.
Ifølge Danske Bank så kom Sampo ikke med nok overbevisende detaljer på sidste uges kapitalmarkedsdag om hvorfor aktien skal handles med en præmie i forhold til konkurrenterne, hvorfor banken fastholder sin salgsanbefaling på aktien.