Scanbox 6 mdr.: Netto 6,0 mio. kr. (12,7 mio. kr.)

Udgivet den 25-02-1999  |  kl. 16:05  |  

København--25. februar--NetPosten--Omsætningen for 1. halvår faldt i Scanbox Danmark med 12,2 pct. fra 339,2 mio. kr. til 297,7 mio. kr. Udviklingen i omsætningen kan primært henføres til aktiviteterne International Filmproduktion og distribution, hvor levering af to nye film er blevet udskudt til levering primo 1999 mod oprindeligt planlagt til levering ultimo 1998 samt Biodistribution, hvor selskabet sidste år havde en film i distribution, som havde en særdeles god omsætning. Det fremgik torsdag af selskabets halvårsregnskab.

Den lavere omsætning medførte, at nettoresultatet faldt med 6,7 mio. kr. til 6,0 mio. kr.

Resultat af primær drift faldt med 32,1 pct. fra 42,0 mio. kr. til 28,5 mio. kr. Faldet skyldes bl.a. at salgsfremmende omkostninger er øget med 7,2 mio. kr. som følge af en øget markedsføringsindsats.

Scanbox forventer for regnskabsåret 1998/99 et resultat på niveau med årsregnskabet for 1997/98.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder