Siemens Energys landmøllekvaler kan koste 4,5 mia. euro ifølge tysk medie

Udgivet den 24-08-2023  |  kl. 07:21  |  
Arkiv: Foto

Problemerne i landmølleforretningen hos Siemens Energy, som Siemens Gamesa nu er blevet fuldt indlemmet i, kan kommet til at koste selskabet op til 4,5 mia. euro.

Det skrev det tyske medie Manager Magazin ifølge Reuters onsdag med henvisning til unavngivne kilder.

Tidligere i august annoncerede Siemens 2,2 mio. euro i hensættelser, herunder 1,6 mia. euro til at løse problemer i landmølleforretningen.

Men ifølge onsdagens rapport, så har en specialkomite bestående af Siemens Energys topchef, Christian Bruch, og medlemmer af bestyrelsen foretaget simulationer, der viser, at omkostningerne kan blive næsten tre gange så høje, som det hidtil tilsidesatte beløb.

En talsperson fra Siemens Energy refererede til selskabsmeddelelsen fra 7. august og sagde, at omkostningerne til landmølleproblemerne vil løbe op i de annoncerede 1,6 mia. euro.

Ifølge Reuters var nyheden onsdag med til at presse aktien i Siemens Energy.

Tidligt på eftermiddagen onsdag havde Siemens Energy-aktien da kurs mod at lukke 2,6 pct. højere, men efter artiklen hos Manager Magazin endte dagen alligevel med et minus for aktien på 1,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯