Tørlastindeks er på 11 dage steget knap 50 pct.

Udgivet den 20-09-2023  |  kl. 15:20  |  
Arkiv: Foto

Tørlastindekset Baltic Dry stiger onsdag med 3,8 pct. til 1584 point.

Det er 11. dag i træk, at indekset stiger, siden opturen blev indledt 9. september. Dengang lå Baltic Dry i 1081, og på blot 11 handelsdage er tørlastindekset således steget næsten 47 pct.

Baltic Dry-indekset udarbejdes af London-baserede Baltic Exchange og dækker priserne for at få fragtet last som kul, korn og jernmalm. Indekset er baseret på en daglig rundspørge til mæglere over hele verden.

Baltic Dry ramte et foreløbigt højdepunkt 20. maj 2008, da indekset ramte 11.793.

Det laveste niveau nogensinde blev nået onsdag den 10. februar 2016, hvor indekset faldt til 290 point.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯