Tele2 fortsætter kampen om ADSL-kunder
Dobbelt hastighed og gratis oprettelse. Tele2's nye ADSL-tilbud bliver banebrydende for prisstrukturerne i ADSL-markedet. Tilbudet gælder Tele2 ADSL Gør Det Selv, som er en ny og enklere måde at få en hurtig bredbåndslinie på
- ADSL/bredbånd er nu modnet teknologisk og gået ind i gør-det-selv alderen. Tele2 ønsker at være med fra start og vinde markedsandele på denne ADSL-bølge, som vil gøre ADSL til et nemmere og mere tilgængeligt internet-produkt. Vi tror, at dobbelt hastighed, kombineret med gratis oprettelse, for alvor vil gøre det attraktivt at skifte sit analoge modem ud med højhastighedsinternet, siger adm. direktør Niclas Palmstierna, Tele2 A/S.
Tilmeldingen er nu gjort så enkel for forbrugeren, som det er muligt. Tele2 er det første teleselskab, der har fået adgang til at anvende elektronisk fuldmagt i forbindelse med salg af ADSL. Det betyder, at man blot skal på nettet og udfylde en tilmeldingsformular, hvorefter skiftet til Tele2 ADSL Gør Det Selv foregår helt automatisk.
At forbrugerne får dobbelt hastighed hos Tele2, betyder f.eks., at hvis man i dag betaler 350 kr. hos TDC for en almindelig ADSL-forbindelse på 256/128 kbit/s - så får man den dobbelte hastighed 512 kbit/s hos Tele2 for 340 kr./mdr. med gør-det-selv løsningen. Derudover sparer man ca. 470 kr. på oprettelse.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›