Teleankenævn erstatter TDC's Kunders Landsråd

Udgivet den 18-12-2003  |  kl. 10:40  |  

TDC har fra udgangen af indeværende år besluttet at stoppe sin støtte og sekretærbistand til "TDC's Kunders Landsråd". Dermed nedlægges rådet efter at have været telekundernes talerør over for først KTAS og Jydsk Telefon, siden Tele Danmark og senest TDC i 88 år.

- Man kan med rette kalde TDC's Kunders Landsråd for "Danmarks ældste forbrugerorganisation", og derfor er det da med et vist vemod, at vi nu vælger at stoppe støtten til rådet. Årsagen er, at de danske telekunder med dannelsen af Teleankenævnet i juni 2003 fik lettet og forenklet deres klagemulighed over for de danske teleselskaber, og derfor har rådet ikke længere den samme relevans som tidligere, siger TDC's administrerende direktør Henning Dyremose.

Telekommunikationsindustrien og Forbrugerrådet var initiativtagere til Teleankenævnet, som TDC naturligvis også støtter og som i modsætning til Landsrådet behandler klager fra alle teleselskaber.

- Det første kunderepræsentantskab blev etableret i 1915 som forbrugernes talerør over for KTAS og trafikministeren, og repræsentantskabet var dengang telekundernes officielle forhandler i forholdet til telefonselskabet. Men situationen ser væsentligt anderledes ud i dag, hvor TDC ikke længere har monopol på telefoni. Når rådet ikke favner alle kunder, er det mere naturligt, at dets opgaver i fremtiden bliver varetaget af Teleankenævnet, siger Henning Dyremose:

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige "TDC's Kunders Landsråd" en stor tak for indsatsen gennem årene. Jeg har siden jeg i 1998 kom til TDC konstant arbejdet for at nedbringe mængden af kundernes klager over teleregningen, og i den forbindelse har TDC's dialog med Landsrådet spillet en væsentlig rolle. Der har været en række forhold, hvor vi har haft stor nytte af landsrådsmedlemmernes lokalkendskab, siger Henning Dyremose.

TDC har i dag et veludviklet system, som håndterer alle klager og henvendelser fra kunderne, og målt i forhold til antallet af kunder i TDC, er TDC i dag branchens duks. Samtidig har TDC en god dialog med både Forbrugerrådet og Forbrugerinformation. Denne dialog er også med til at sikre, at telekundernes interesser bliver varetaget bedst muligt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:00 Mandagens obligationer: Rentestigning efter højere end ventet inflation i Tyskland
15:48 USA: Indkøbschefernes syn på servicesektoren bliver nedrevideret
15:47 Stålgiganter sagsøger USA's regering efter blokade af opkøb
15:44 Trump afviser rygter om at ville indsnævre toldplaner
15:42 USA/åbning: AI-optimisme sender Nvidia og chipaktier kraftigt i vejret
15:07 Fubo-aktien tæt på en tredobling på udsigt til kombination med Disneys Hulu
14:33 Tørlastindeks tilbage i minus
14:24 Cheføkonom: Tiltagende tysk inflation er en ærgerlig start på året
14:16 USA/tendens: Nvidia og chipaktier går grøn dag i sigte på øget AI-optimisme
14:03 Tysk inflation vokser mere end ventet
13:27 Europa/aktier: Microchips, luksus og biler skyder i vejret på nyhedsrig dag
13:20 Trump rygtes at ville målrette og indsnævre toldplaner - aktier stiger
13:15 North Media sælger jobportalen Ofir for 20 mio. kr.
12:43 Coloplast-aktie dykker efter to sænkede kursmål fra storbanker
12:19 Høreapparater: Amplifon er Morgan Stanleys førstevalg - har også godt øje til Demant
12:16 Novo-rivalers fedmedata er i top 25 over de vigtigste begivenheder i år vurderer Citi
12:14 Biden forbyder ny olieudvinding langs det meste af USA's kyster
11:47 Zealand trækkes ned af sænket kursmål hos Jefferies: Lancering af Glepaglutid trækker ud
11:38 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter inflationsacceleration i Hessen
11:21 Aktier/middag: Unibrew og Novo presset af sure analytikere i rødt C25