Telenor overtager Telenordia

Udgivet den 01-06-2001  |  kl. 11:10  |  

Telenor og British Telecom (BT), som i dag ejer 50 pct. hver af Telenordia, har indgået aftale om, at Telenor overtager selskabet i Sverige, fremgik det fredag af en pressemeddelelse.

Samtidig etablerer BT et nyt selskab som skal videreføre Telenordias aktiviteter og leverancer af CONCERT-tjenester (international tale- og datakommunikation). Med dette løses Telenor også fra aktionæraftalen med BT og kan gå mere aktivt ind på det svenske marked.

Aftalen mellem Telenor og BT lægger op til, at Telenor inden udgangen af september i år overtager Telenordia.

Udgivet af: NPinvestordk