Thyssenkrupp lægger op til at fyre efter lavere stålpriser

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 09:55  |  

Det går ikke helt så godt med at genoprette forretningen hos tyske Thyssenkrupp, og derfor lægger selskabet nu op til at fyre.

Det skriver Bloomberg News.

Lave stålpriser og få investeringer betyder, at selskabet er nødt til at reducere sin produktion og kapacitet. Det rammer stålforretningen, som i forvejen er under pres og har været det i årevis.

Ifølge Bloomberg News har forretningsenheden flere gange trukket det samlede selskab ned og været ude af stand til at levere sorte tal på bundlinjen - og det er på trods af store nedskrivninger. Det har fået investorer til at presse på for en restrukturering.

- En kapacitetsreduktion vil give mening, lyder det fra Christian Obst, analytiker hos Baader Bank, ifølge Bloomberg.

Den lavere kapacitet betyder nu, at selskabet står over for at skulle fyre. Det vil primært være på selskabets største stålværk i den tyske by Duisburg, oplyser Thyssenkrupp ifølge Bloomberg. Det fremgår dog ikke, hvor mange job der vil være tale om, og ingen endelige beslutninger er truffet.

I første omgang indledes forhandlinger med fagforeningerne. Reuters har tidligere rapporteret, at flere tusinde job kan være på spil.

Aktien stiger 1,2 pct. fredag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Natural Resources❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:49 Obligationer/middag: Tysk gældsloft og omskiftelige toldmeldinger fra USA bag renteplus
11:30 Aktier/middag: Nye toner om tolden skaber revanche til C25 med Rockwool i front
11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro
09:29 Aktier/åbning: Håb om opblødning på toldområdet præger markedet - GN i lille comeback
09:14 Bavarian ser stor usikkerhed - men intet indikerer ændrede kontrakter med USA
09:06 Obligationer/åbning: Renter sendes kraftigt i vejret oven på toldfrygt og tysk gældsaftale
08:55 Bavarian Nordic vil udvikle to nye vacciner og starte kliniske forsøg næste år
08:38 Aktier/tendens: Lettelse over toldmelding kan sende aktier op - GN og Bavarian i fokus
08:30 Salget af Bavarians koppevaccine daler i fjerde kvartal - nye vacciner vokser
08:23 Råvarer: Oliepriserne falder efter bekymringer om told og kommende produktionsforøgelse
08:06 Bavarians overskud skrumper trods fremgang for rejsevacciner
07:14 Obligationer/tendens: Tolduro og amerikansk rentehop kan smitte af
06:43 Mærsks asiatiske rivaler går frem onsdag
06:35 Trump i tale til Kongressen: USA skal nok få Grønland
06:35 Trump lover told på varer fra flere lande fra 2. april
06:35 Trump: Zelenskyj er klar til at forhandle om fred