Tirsdagens danske avisuddrag med Nordea, TDC og Carlsberg

Udgivet den 13-02-2018  |  kl. 06:42  |  

BØRSEN

PANDORA ER PÅ RETTE VEJ IFØLGE DEN AMERKANSKE BANK CITI

Ifølge den amerikanske storbank Citi kan smykkekoncernen Pandora være en interessant investering for investorer på længere sigt. (Side 9)

KØLESKABSVIRKSOMHEDEN TEFCOLD VIL ØGE OMSÆTNINGEN

Den familieejede virksomhed Tefcold, der sælger købeskabe, vil tjene mere end 35 mio. kr. og udvider derfor virksomheden til England, hvor den har opkøbt en engelsk køler- og fryservirksomhed. (Side 10)

TAXISELSKABERNE LÆGGER 4974 LODDER I PULJEN OM 200 NYE TAXATILLADELSER

1362 virksomheder har indtil videre søgt om de 200 nye taxitilladelser, der trækkes lod om den 28. februar. Virksomhederne har i alt lagt 4974 lodder i puljen. (Side 12)

NORDEA: ONSDAG BLIVER EN AFGØRENDE DAG FOR AKTIEMARKEDERNE

Ifølge Nordea kan onsdag blive en ny og afgørende dag for de amerikanske aktiemarkeder, og banken spår at inflationstallene, der bliver offentliggjort onsdag, kan skabe ny frygt på markedet. (Side 16-17)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CARLSBERG FØJER MARKETINGSCHEF TIL TOPLEDELSEN

Carlsberg udvider topledelsen fra seks medlemmer til syv efter, at virksomhedens marketingsdirektør, Jessica Spence, har fået en fast plads i toppen. (Side 3)

TDC: PENSIONSOPSPARERE KAN FORVENTE STORT AFKAST EFTER KØB

Opkøbet af TDC skal give et tocifret afkast til de danske pensionsopsparere, det vurderer køberkonsortiet bestående af tre danske pensionsselskaber og den australske kapitalfond Macquarie (Forside + side 4-5)

DANISH CROWN KØBER POLSKE GZELLA MEAT GROUP

Slagterivirksomheden Danish Crown har opkøbt et polsk fødevareselskab Gzella Meat Group, der har 1000 ansatte, 280 butikker og omsætter for en milliard. (Side 6)

BERLINGSKE BUSINESS

TDC FÅR KØBSTILBUD PÅ 40 MIA. KR.

TDC opgiver sin drøm om at blive et stort mediehus med egen TV-produktion, efter at konsortiet, bestående af tre danske pensionskasser og den australske kapitalfond Macquaire, kommer med et købstilbud på 40 milliarder til TDC. (Forside + side 4-5 og 16)

TEMPLAFY REJSER KAPITAL OG VIL FORDOBLE MEDARBEJDERSTAB

Det danske IT-selskab Templafy, der fremstiller skabeloner til virksomheder på global plan, har rejst 100 mio. kr. i kapitalt internationalt, der skal være med til at styrke selskabets internationale satsning og fordoble medarbejdertallet i København i år. (Side 3)

NORDEA LIV & PENSION VIL EROBRE NYE KUNDER

Nordea Liv & Pension lægger op til kamp om de danske pensionskunder og vil blandt andet lokke kunderne med en kontantbonus, der kommer oven i det investeringsafkast, som kunderne ellers får. (Side 8-9)

GODE AMERIKANSKE ÅRSREGNSKABER DÆMPER FRYGT FOR NY NEDGANG PÅ AKTIEMARKEDET

Efter en uge hvor det amerikanske aktiemarked er gået op og ned, leverer de amerikanske selskaber overraskende gode årsregnskaber og sætter derved en dæmper på uroen på aktiemarkedet. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet