Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer

Udgivet den 17-09-2024  |  kl. 08:48  |  
Arkiv: Foto

Et par særdeles regnfulde sommermåneder er blevet afløst af en flot sensommer, og det får nu Tivoli til at forvente flere penge i kassen for hele året.

Selskabet bag forlystelsesparken forudser nu en omsætning på 1250 mio. kr. for hele året og et overskud før skat på 130 mio. kr.

Tidligere var ventet en omsætning på 1200 mio. kr. samt et overskud før skat på 110 mio. kr.

- Sommeren var regnfuld, men slutningen af sommeren bragte godt vejr og mange gæster til Tivoli af både danskere og turister, siger Susanne Mørch Koch, der er administrerende direktør for Tivoli, i en meddelelse.

Hun fremhæver desuden forlystelsesparkens program for sommeren, som hun mener har lokket flere mennesker i Tivoli. Og dermed har man skabt den økonomisk set bedste sommer i Tivolis historie, fremgår det.

- Tivoli har haft en god start på 2024. Initiativer fra de seneste år og nye tiltag har båret frugt, og Tivoli har en stærk kerneforretning, der har vist sig robust i forhold til ydre forhold som vejrforhold og opbremsning i forbruget blandt større nabomarkeder, som blandt har også været tilfældet i løbet af 2024, siger Tivoli-direktøren.

Det handler ikke mindst om presset på naboerne i Sverige, hvor den svenske valuta er væsentligt svækket i forhold til den danske. Det er løbende blevet fremhævet som en udfordring for parken, der normalt er et hyppigt udflugtsmål for de nordiske naboer.

Ud over den solrige afslutning på sommeren er Tivoli også positivt påvirket af en endelig afgørelse for coronakompensation, der trækker tråde tilbage til pandemien, oplyser selskabet.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020
06:32 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:32 Valuta: Store valutakursudsving i slipstrøm af amerikansk rentereduktion